Del 5 – Det opslag, der ændrede vores liv……

Efter min søsters mislykkede stimulering og den fejlslagne donation til os, gik vi atter i tænkeboks!

Vi vidste på daværende tidspunkt, ikke hvilken vej vi skulle gå…..

Skulle vi droppe drømmen om et barn fuldstændig og bare rejse jorden tynd og nyde tosomheden? Eller skulle vi fortsætte kampen mod ønskebarnet?

Vi overvejede på ny fase 2 i vores adoptionsproces, som umiddelbart var den eneste vej, som kunne ”garantere” os et barn… Hvis vi altså blev godkendt som egnede forældre 😉 Hvis du over vejer adoption, kan jeg varmt anbefale at læse Pelle Hvenegaards bog: Kære Zoe Uhkona, læs min anmeldelse af bogen HER.

360 grader

Efter et par måneder, hvor vi havde vendt og drejet tingene 360 grader og vi fortsat ikke var nået videre, var jeg ved at blive virkelig modløs og generelt dårlig tilpas i mit sind og krop!

Sørens melding var fortsat, at han var villig til at følge den vej, som jeg ville have det bedst med. Hvad enten det måtte være adoptionsvejen eller at prøve med en ny ægdonor.

Det var jo fantastisk!!!! At han var så åben for alle muligheder, men retrospektivt tror jeg, at jeg helt ubevidst følte et endnu større pres. For nu var det op til ”mig” at træffe den rigtige beslutning for os! Og hvad nu hvis jeg ville fortryde vores valg…

Som så mange andre i fertilitetsbehandling fortæller, så fylder det at være i behandling alt! Noget af det aller sværeste var abstrahere fra alle de ubekendte faktorer og bekymringer. Fx Bliver vi en dag gravide? Og bliver den graviditet til vores ønskebarn? Er det den rigtige klinik vi har valgt, og er det nu den rigtige behandling lægerne vælger at igangsætte osv. osv.

Men så en dag, nærmest ud af det blå, skrev jeg det indlæg, som skulle vise sig at ændre vores liv for altid!

Den 16. marts 2016, sad jeg på mit arbejde og havde netop fået et afbud. Tankerne rumsterede i mit hoved, og jeg kunne ikke koncentrere mig om arbejdet…….. Pludselig kom jeg i tanke om den hemmelige facebookgruppe, hvorigennem jeg kunne søge efter en kendt ægdonor. Inden jeg nåede at tænke så meget over det, begyndte jeg at skrive…..

Som tidligere nævnt anbefalede IVF-SYD os, at vi fandt en kendt ægdonor. Hvis vi valgte en donor gennem klinikken, var vi kun garanteret 4-6 æg, da de ofte delte den portion æg, som donor fik taget ud, i to. Hvis vi i stedet for selv fandt en donor, ville vi kunne modtage alle æg. Det ville derfor kunne forøge vores chancer for graviditet betragteligt. Som sagt så gjort.

Så gjorde jeg det!

Jeg skrev det mest grænseoverskridende opslag, som jeg efter utallige gennemlæsninger slog op i den hemmelige facebookgruppe (Gruppen er knap så hemmelig, så du kan finde den her, hvis du har behov for det):

”Vi søger dig, som kan hjælpe os med at skabe vores familie!
Vi er ufrivilligt barnløse på 3 år og har været igennem 8 mislykkede forsøg. Vi er henholdsvis 33 og 37 år og har været sammen i 11 år. Vores situation er den, at jeg ikke selv producerer mange æg og forventes at gå i overgangsalder tidligt. Derudover skal min mand have foretaget et udtræk, en såkaldt TESA (biopsi i testiklerne), for at få sædceller til mikro-inseminationsbehandlingen.
Vi søger derfor en kvinde, som har lyst og er villig til at donere flere æg end de 4-6 æg, det er tilladt at donere ved hjælp af en ukendt ægdonor fra fertilitetsklinikkens kartotek. Klinikken i Fredericia har derfor anbefalet os at søge en kendt donor, da vores chancer for befrugtet æg og en efterfølgende graviditet dermed bliver højere.
De kærligste hilsner
Anja og Søren

Og så var det bare at vente……

Til min store overraskelse var der allerede efter de første 2-3 timer 8 kvinder, som havde reageret positivt på mit opslag og tilbudt deres hjælp!

Jeg var fuldstændig overvældet, og Søren vidste ikke engang at jeg havde lavet et opslag i den hemmelige facebookgruppe….. Shit hvordan fortæller man lige sin mand det………. Men der var heldigvis ikke noget at frygte!

Søren synes det var pisse sejt af mig bare at springe ud i det, og så begyndte jeg at græde, – glædestårer for det bare var så stort! Jeg følte næsten, at vi allerede havde et barn på vej.

Hvordan vi valgte “vores” ægdonor?

Da jeg havde fortalt Søren om min grænseoverskridende gerning, begyndte vi at kigge kvinderne igennem. Da vi jo ikke kendte nogen af dem, var det helt nærliggende at kigge på billeder på deres facebookprofiler. Da vi havde fået stillet vores nysgerrighed, udvalgte vi 2 kvinder, som vi umiddelbart synes lignede mig mest, og som jeg havde en god fornemmelse af.

Jeg kontaktede dem efter aftale på Messenger, og allerede samme aften havde vi en aftale i hus med en af kvinderne. Vi aftalte, at vi skulle komme hjem til hende privat i påsken 2016.

Første møde

Det var fuldstændig surrealistisk, at vi snart skulle mødes med den kvinde, som kunne hjælpe os et skridt tættere på drømmen om en familie.

Men dagen inden vi skulle mødes, fik vi en besked fra kvinden om, at hun desværre var blevet syg, og at vi derfor blev nødt til at udskyde vores aftale……

Straks gik min hjerne i gang, og et splitsekund blev jeg bekymret for, at det alligevel ikke ville lykkes, og om det nu var det rigtige valg….. total selvsabotage, kender I det???

Men jeg skød heldigvis hurtigt tanken fra mig, og begyndte at pakke bilen til en tiltrængt påsketur til København.

Forløbet tog endnu en ny drejning

Mens vi sad og nød en kold øl i Kødbyen, opdagede jeg at donor havde skrevet et opslag i den hemmelige facebook-gruppe.

Mig og en kold øl ahhh!

I opslaget luftede hun sin frustration over reglerne for ægdonation. Det tydede nemlig på, at hun måske var ”låst” til den klinik, som hun første gang donerede på, på Frederiksberg.

Det var vildt frustrerende, for vi var ikke blevet informeret om denne regel, da vi gik i gang med at søge efter en ægdonor. (Reglen blev dog ophævet selvsamme sommer…)

Nå men det korte af det lange var, at det i første omgang lykkes IVF-syd at finde en løsning, så vi alligevel godt kunne komme i gang, hvilket vi var taknemmelige for.

Endelig – Første møde med vores kommende ægdonor

En uge senere mødtes vi hjemme hos ægdonor i hendes nye lejlighed et sted i Sønderjylland. Vi kom med hjemmebagt rugbrød, og hun havde sørget for det resterende til en lækker lille frokost.

Det var hyggeligt og snakken faldt let. Vi snakkede om løst og fast, hun fortalte om sin baggrund og familie og vi om vores.

Mine anbefalinger

Den dag i dag, ville jeg have ønsket at vi havde haft en lille guide med spørgsmål til hvordan vi hver især havde et ønske om hvordan ægdonationsprocessen skulle foregå. Så vi havde haft nogle gode erfaringer eller spørgsmål, at kunne have læne os op ad. Derfor har jeg lavet en lille mini-guide til dig, som måske skal igennem samme proces som os. Du finder den HER.

Hvorfor en mini-guide?

Grunden til at jeg kunne have ønsket mig en guide var, at vi ikke helt fik præciseret vores ønsker omkring selve ægdonationen, og den efterfølgende kontakt imellem os. Mere om det i et senere indlæg, hvor jeg vil gå i dybden med de tanker og føleser jeg havde gennem ægdonationsforløbet, da jeg endelig blev gravid.

Så skal donor endelig i gang, men men men…..

Samme dag, som donor skulle møde på klinikken i Fredericia, blev jeg ringet op af IVF-syd på mit studie, hvor jeg fik den mest nedslående besked…. “Vi beklager meget, men donor er læst til Danfert på Frederiksberg….”

Lovmæssigt var det ikke tilladt, at donere på mere end én klinik. Denne regel var vi desværre ikke blevet informeret om, så hvis vi fortsat ønskede den donor vi selv havde fundet, skulle vi flytte vores behandling til Frederiksberg hos Danfert.

Jeg var så ked af det, frustreret og ikke mindst i vildrede. Klinikken i Fredericia havde nemlig tilbudt os, at vi kunne få en åben ægdonor gennem dem, hvor vi undtagelsesvis ville modtage en hel portion æg, som plaster på såret for den uheldige situation, som vi var landet i…..

En super fin gestus, som vi dog valgte at takke nej til. Vi fulgte vores hjerte og mavefornemmelse, og valgte at flytte vores behandling til Danfert.

Næste indlæg kommer til at omhandle selve ægdonationsprocessen.

FacebookDel blogindlæg på facebook

Del 4 – Mig til min søster: Vil du være vores ægdonor?

Siden vi fik den mest uretfærdig og ubærlig besked hos IVF-SYD, var vi gået i tænkeboks! Jeg gik længe, nok nærmest helt ubevidst, konstant og tænkte på, hvad vores næste skridt burde være og tanken om en ægdonor blev ved med at rumstere!

Jeg havde, som jeg har nævnt tidligere, fra starten af vores fertilitetsbehandling sagt, at det havde været ”nemmere”, hvis det bare var mig den var galt med. For så kunne vi jo bare bruge en ægdonor, og så ville vi begge være en aktiv spiller i barnets tilblivelse…. Den tanke voksede dag for dag, for jeg ville inderligt gerne bære vores eget barn….

Jeg ville have min søsters æg!

Tanken om at blive gravid kunne jeg ikke slippe…. Men jeg kunne bare ikke vælge hvilken som helst ægdonor. Jeg ville “have” min søsters æg ellers blev det et TAK, men NEJ TAK til ægdonation!!!

Epigenetik

Jeg havde på daværende tidspunkt svært ved at give slip på min egen genitik og havde et stor behov for at noget fra min side af familien sådan rent genetisk, ville blive ført videre i vores kommende barn. På daværende tidspunkt kendte jeg ikke til epigenetik, som blandt andet har indflydelse på hvordan jeg som bærer af barnet, også påvirker tilblivelsen rent genitisk. Helt forenklet, er det mikroRNA-molekyler i livmoderen, der bestemmer, hvilke gener der skal “aktiveres” eller “slukkes for”. Dvs. at det er min krop som selektere hvilke gener der skal aktiveres i det kommende barn.

Opkaldet til min søster

I starten af 2016 efter en masse samtaler og overvejelser for og imod, ringede jeg en dag til min lillesøster for at stille hende det ultimative spørgsmål…..

Inden I får svar på telefonsamtalen, får I lige lidt baggrundsviden….

Da vi havde været i fertilitetsbehandling i ca. et års tid, var min søster på besøg og vi gik sidst på dagen en tur. Jeg fornemmede, at der var noget hun ville sige, men hun havde svært ved at få det sagt……. Men ud kom det endelig; ”Vi har besluttet os for, at forsøge at blive gravide”.

Jeg kan huske, at jeg blev helt paralyseret og tårerne begyndte at trille ned af kinderne….. Jeg ville så gerne være glad på min søster vegne over deres beslutning, men jeg kunne ikke! Jeg var bare tom indeni, måske også en lille smule misundelig og frustreret, – jeg formåede ikke at få sagt noget…. Der stod vi, midt på vores gåtur med tårerne trillende ned ad vores kinder, uden at sige noget….

Til sidst sagde min søster, at hun håbede vi ville blive gravide først….

2 måneder senere var min søster gravid

Jeg har aldrig følt mig så splittet og følt mig så forkert på samme tid. Min søster skulle være mor, mine forældre skulle have deres første barnebarn og jeg skulle være moster! Det burde være en lykkelig tid for os alle, men det blev istedet for mere og mere ambivalent i takt med at min søsters mave voksede og vi ligesom ikke kunne undgå at tale om det.

Men den 21. april 2015 blev jeg ringet op af min søster kl. ca. 7 om morgenen og fik at vide at det var nu. Fødslen var gået i gang og jeg skulle komme til Århus, inden alt for længe.

Min søster havde spurgt, om jeg ville være med til fødslen af hendes datter, hvilket jeg sagde ja til med det samme 😊

Efter en lang dag med veer, kom min niece til verden kl. 19.00. Det var den vildeste og mest livsbekræftende oplevelse i mit liv, MEN samtidig også noget af den hårdeste, fordi jeg så inderligt ønskede at det var mig, der lå på fødelejet med mit barn i favnen…

Tilbage til spørgsmålet til min søster….

Og den grænseoverskridende telefonopringning…. Efter flere høflighedsfraser fik jeg endelige spurgt ”Vil du overveje at donere æg til mig/os?” Der blev helt stille i den anden ende, men det varede ikke længe før hun kom med et rungede “JA”!!!!

Hun skulle selvfølgelig lige vende det med hendes kæreste, for det var jo et helt almindeligt spørgsmål a la ”hvad skal vi ha’ til aftensmad”?!

Efter nogle dage fik vi deres endelige JA!

Vi fik aftalt nærmere med IVF-syd om opstart og tog alle sammen derned til en for-samtale, min søster, svoger, Søren og jeg.

Først snakkede vi alle med fertilitetslægen, hvorefter Søren og jeg blev bedt om at gå ud, for at hun kunne tale med min søster og svoger i enerum. Hun ville sikre sig, at de var helt fast besluttet på at donere til os. Samtidig fik de mulighed for at spørge om de ting, de måske var i tvivl om.

Heldigvis sprang de ikke fra og min søster startede efterfølgende på hendes stimulering frem mod ægudtagningen. I midten af marts tog jeg med min søster ned på klinikken for at blive scannet, vi var spændte og forventningsfulde 😊

Lægen kiggede længe på den lille skærm, som snart skulle fortælle os hvor mange æg der var. Men jeg synes det tog en evighed, inden hun sagde noget og det hun sagde, var lagt fra det vi forventede…

”Der er desværre kun et æg”… ”Øhh sig’ det lige igen, sagde jeg fuldstændig målløs!

Det viste sig, at min søster også havde nedsat ægreserve…. Forskellen mellem hende og jeg var bare, at min søsters kæreste havde normal sædkvalitet og at de dermed kunne blive gravide helt naturligt kontra os, som skulle have lidt ekstra hjælp pga. Sørens lukkede sædleder.

Vi kiggede alle sammen på hinanden og jeg spurgte til sidst lægen om, hvad hun ville anbefale….. Hun synes, det var for ”risikabelt” at fortsætte med kun 1 æg og ville anbefale os, at finde en ny ægdonor.

Hun nævnte en hemmelig facebookgruppe, hvori vi kunne søge efter en kendt ægdonor. Grunden til at de anbefalede en kendt ægdonor, var som tidligere nævnt, at vi kunne få hele den portion æg, som donoren gav. Hvis vi derimod valgte en af klinikkens donorer, hvad enten det var åben eller lukket ægdonor, ville vi kun være garanteret 4-6 æg.

Læs min miniguide til kendt æhdonation HER

Med denne besked gik vi ud ad døren hos IVF-SYD.

Vi havde aftalt at vende tilbage med vores endelige beslutning, indenfor de næste par dage…

Min søster fik samtidig besked om, ikke at vente alt for længe, hvis de gerne vil have barn nummer 2, situation taget i betragtning….

Godt så! Her stod vi så, 2 søstre med lav ægreserve og kiggede på hinanden….. det var absolut ikke lige det scenarie vi havde set komme, inden vi gik ind på klinikken.

Ligesom afslutningen på mit første indlæg, krævede den besked også en tænkepause. Vi blev dog hurtigt enige om, ikke at satse på det ene æg, selvom om det selvfølgelig kunne være guldægget.

Men hvad skulle vi så….. denne gang gik vi begge i tænkeboks!

Mit næste indlæg, kommer til at handle om den dag på mit arbejde, hvor jeg skrev et indlæg på den hemmelige facebookside, i jagten på en ny ægdonor……

Sidst men ikke mindst,- en lille hyldest til min fantastiske lillesøster!

Min taknemmelighed for hende kan ikke beskrives med ord! Selv om det har været utrolig hårdt, at stå på sidelinjen store dele af begge hendes graviditeter, uden selv at være gravid. Så er vi kommet endnu stærkere ud på den anden side og hun har og vil altid have en stor og meget særlig plads i mit hjerte.

For det første var hun parat til at give mig det aller dyrebareste, nemlig mulighed for at blive mor!

For det andet var hun for knap halvandet år siden med til fødslen af Elliott, som kom til verden alt for tidligt. Hun sad og hyggede med ham på Nyfødt intensiv afdelingen, så jeg med god samvittighed kunne forlade sygehuset og tage hjem eller ud sammen med Ellienor og Søren.

Den stolte moster, men vores allesammens super seje Elliott 🙂

Lige nu kan jeg heldigvis med helt ro i maven, stå på sidelinjen og se at hendes mave atter vokse! Jeg skal nemlig være moster til en lille dreng til september 2020 🙂

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook