Boganmeldelse – Kære Zoe Ukhona

(Reklame) Som I måske ved, er jeg blevet en del af et fantastisk blogfælleskab Bloggers By Heart. Et fællesskab, som giver mig inspiration, støtte og ikke mindst viden indenfor et felt, jeg kun har et par måneders erfaring i…..

I maj måned kører Readathon serien hos Bloggers By Heart, som giver dig inspiration til sommerens læsning, anmeldt af mig og mine kære medbloggere!

Her hos mig på frufaber.dk, får I min vurdering og anmeldelse af “Kære Zoe Ukhona” skrevet af Pelle Hvenegaard udgivet af chri chri journal i samarbejde med People’sPress.

Billede på forsiden af bogen, der smelter mit moderhjerte.

Til vores elskede datter Zoe Ukhona

Sådan starter den bog, som jeg har grint, grædt og ikke mindst genkendt mig selv i.

Denne livsbekræftende og meget personlig fortælling, omhandler forfatteren og hans hustru Caroline’s 6 år lange og opslidende kamp, for deres ønskebarn.

Bogen er skrevet og dedikeret til deres datter Zoe Ukhona, som de endelig fik i armene, i deres midlertidige lejlighed i Pretoria, Sydafrika i efteråret 2016.

”Kære Zoe Ukhona” fortælles i et legende sprog med en god portion humor, selvindsigt og masser af kærlighed,- og tro på, at deres fælles projekt nok skal lykkes!

Jeg, som læser, bliver fra første færd, taget med på deres kærlighedsrejse, som både er smuk, humoristisk og lettere komisk til tider! Men også utrolig inspirerende og aftabuiserende i forhold til både fertilitetsbehandling og adoption.

Deres kærlighed er fra begyndelsen af deres forhold så stærk, at de indenfor det første halve års tid, beslutter sig for at droppe beskyttelsen og se hvad der sker! Men vejen til ønskebarnet er snørklet, med utallige fertilitetsforsøg og lige så mange negative graviditetstest til følge.

Lys i mørket

Men ind imellem alt det mørke og opslidende fertilitetshelvede, som forfatteren selv benævner det, formår parret dog på inspirerende vis, at udnyttet tiden på at rejse og leve! Og nå ja, blive gift under vinrankerne hjemme hos forfatterens egen far – helt uden brudens vished om det forestående bryllup……. så SMUKT og rørende!

Udover at være en bog til datteren, så har Pelle Hvenegaard også haft en klar ambition om, at bogen skal kunne bruges til at bryde tabuerne omkring fertilitetsbehandling og adoption. Det synes jeg bestemt han lykkes med!

Bogen har inspireret mig til, at springe ud i et lignende bogprojekt til mine børn, blot med fokus på deres unikke tilblivelseshistorie gennem ægdonation.

Så Pelle, tak for inspirationen og modet til at dele ud af jeres historie.

Slutteligt!

”Jeg kalder på dig” synger Rasmus Seebach!

Og jeg vil for altid tænke på Pelle og Caroline, som bogstaveligtalt står på toppen af Kilimanjaro og kalder på deres kommende barn…….smukt ik’?

På daværende tidspunkt var deres datter, Zoe Uhkona, blot 20 dage gammel.

I morgen kan du læse næste boganmeldelse i Bloggers By Hearts Readathon serien, når næste anbefaling udgives hos “Teklas køkken” kl. 9.00. Jeg glæder mig til at se, hvad Tekla synes om “Nemt glutenfrit” og “En familiebog om cøliaki”.

Hvis ikke du har læst gårsdagens anmeldelse, kan de springe ind på “5fodspor” og læse Helles anmeldelse af romanen ‘Hvor flodkrebsene synger’.

Bogen er både blevet læst og lyttet til 🙂 En ekstra bonus er, at Pelle Hvenegaard selv har indtalt den, hvilket bare gør den endnu mere autentisk!

FacebookDel blogindlæg på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *