Corona, selvisolation og længe ventede tvillinger

Skrevet af Anja Faber, bestyrelsesmedlem i Dansk Præmatur Forening og mor til Elliott født uge 25+1 i 2019.

Forhistorie: Jeg møder Lene for knapt et år siden gennem et fælles blogunivers for kvinder i fertilitetsbehandling, hvor vi begge har delt hver vores oplevelser med fertilitetsbehandling. Lene gik på daværende tidspunkt og overvejede om ægdonation skulle være deres næste skridt, hvis ikke den kommende behandling gav pote. De havde været i behandling i ca. 3 år. Heldigvis blev det kun ved overvejelserne, for næste gang jeg så Lene, var hun gravid med tvillingerne, som hun har termin med 2. februar 2021

Selvisolation

I starten af december 2020, vælger Lene og Kim at gå i selvisolation i hjemmet i Vejle. De ville sikre, at ingen skulle blive smittet inden fødslen af deres længe ventede tvillinger. Hvis Kim skulle blive smittet, måtte han nemlig ikke komme med til fødslen på Kolding Sygehus.

Jul alene

At gå i selvisolation var som sådan ikke noget de havde fået anbefalet, men noget de vælger, for at sikre sig selv og tvillingerne. Derfor ender de også med at holde jul for sig selv, selvom det bestemt ikke var ønskescenariet.

Flere af de helt naturlige aktiviteter i forbindelse med en kommende fødsel, blev også påvirket af Corona. De ting som de havde planlagt at deltage i, såsom rundvisning på fødegangen og den valgfrie fødselsforberedelse blev alt sammen aflyst, selv den virtuelle del. Derfor valgte de selv at se videoer om smertefri fødsel og kejsersnit.

Graviditeten

Efter scanning i uge 30, hvor alt så fint ud, fik de at vide at hvis det fortsatte, ville deres skæringsdato blive uge 38+0, dvs. den 19 jan. 2021.

Men i uge 32 efter endnu en scanning bliver deres pige vurderet 22 % for lille. Derfor blev de scannet hyppigere frem til fødslen, for at sikre at hun fortsat udviklede sig som hun skulle.

Et par dage op til jul får de en ny scanning, og børnene ligger trygt og godt, så der er ingen forventning om at fødslen ville gå i gang på denne side af 2020.

Vandafgang

Men mellem jul og nytår går Lenes vand i uge 34+5 lidt uventet, og de tilkalder en ambulance, som kan køre Lene sikkert til Kolding. I ambulancen taler Lene med redderen om, at det er vildt at tænke på, at de skal være forældre indenfor de næste 24 timer.

Fødegangen

Da de kommer ind på fødegangen, taler de med jordemoderen om, at selvom det er kejsersnit, så kunne det godt være at det først blev dagen efter. Men ved en nærmere undersøgelse konstaterer lægen, at Lene er ved at være i fødsel. Lene responderer rigtig fint på veerne. Lægen foreslår derfor, at hvis de vordende forældre var klar, så kunne de foretage kejsersnittet indenfor den næste en time. Lene derfor får ve-stop og så går det stærkt. For Lene var det lidt af et chok, og det var svært at følge med.

Forestillinger og drømme

Lene og Kim har været igennem et langt fertilitetsforløb. De har derfor, og nok særligt Lene, haft forestillinger og drømme om hvordan det ville blive, den dag hun endelig skulle føde og efterfølgende holde sine børn for første gang. Lene drømte om en vaginal fødsel, men da Elliot spærrede for udgangen, blev det tydeligt, at det med alt sandsynlighed ville blive et kejsersnit. Men vigtigste var selvfølgelig, at de ville komme til verden på den mest hensynsfulde måde, siger Lene.

Kejsersnit

Elliot og Ella blev født ved kejsersnit henholdsvis klokken 16.45 og 16.46 den 27. december 2020. Ella trækker ikke vejret og skal derfor lige have lidt hjælp til en start. Inden Lene når at se dem, bliver begge børn kørt op til Neonatal-afdelingen og Kim følger med.

Først efter 2 timer fik Lene lov til at se sine små mirakler. Hun havde dog den sødeste jordemoder som i løbet af de 2 timer havde været forbi, for at vise hende billeder af de små vidundere. Selvom det var lidt sorgfuldt for Lene ikke at kunne holde sine børn lige efter fødslen, som hun havde forestillet sig, så var hun tryg ved at Kim var hos dem.

De første 2 døgn sov Kim i en lænestol ved siden af tvillingerne, mens Lene var indlagt på barselsafsnittet. Kim var under hele forløbet indlagt sammen med Lene, Ella og Elliot, og tog kun hjem for at vaske tøj mv.

Indlæggelse under Corona

Lene og Kim oplevede begge, at der var skærpede restriktioner pga. Corona og havde fornemmelsen af at være isoleret på afdelingen.

Når man som forældre skulle færdes på stuen, var det iført mundbind og med ekstra opmærksomhed på afstand og afspritning.

De måtte efter fødslen ikke modtage besøg fra hverken Kims datter Aya eller de stolte bedsteforældre. Det havde de nybagte forældre fuld forståelse for, men det undrede dem alligevel, at flere forældrepar løbende valgte at tage hjem til fx nytårsaften, for at komme igen dagen efter.

Udover anvisningerne om mundbind og ingen gæster, synes det nybagte forældrepar at de manglede en ensrettet og uddybende information fra personalet. De fik som sådan ikke yderligere retningslinjer eller rammer for deres ophold på Neonatal-afdelingen.

Lovligt at sige fra

Det positive ved at der var skærpede Corona-restriktioner var, at det var nemmere at sige fra overfor de mange mennesker, som kunne have haft lyst til at se børnene. Det blev på en eller anden måde mere lovligt at sige fra, og forståelsen oplevede de helt anderledes qua Corona. 

Omvendt var det for Lene og Kim en stor sorg og frustration forbundet med, at de ikke kunne vise sine børn frem for deres nærmeste, særligt Kims datter Aya og deres forældre.

I løbet af deres indlæggelse havde de løbende spurgt personalet, hvornår de måtte tage Ella og Elliot med ud fra afdelingen for at tage dem med ned i cafeen, når de selv skulle ned at spise. De fik at vide, at når børnene var ude af overvågning, måtte de forlade afdelingen sammen med dem.

Endelig!!!

Den 24. januar 2021 sker det så endelig, og det var forløsende at kunne forlade afdelingen for en stund med deres børn. Samme dag lægger Lene et gribende indlæg op på sin instagramprofil @jegblevnogenmor_

Det her er et sårbart indlæg😩   I dag så mine forældre og A tvillingerne for første gang ❤️ Det var megastort og forløsende💕🙏🏼. Trods det var på afstand, mundbind og, at de må vente med at holde dem til vi kommer hjem, så lyste kærligheden og stoltheden ud af dem.   Vi havde forstået det som om, at vi ikke måtte få besøg på afdelingen, men der var ikke sagt noget om resten af hospitalet🏥. Vi havde set andre tage deres babyer med ned i caféen, og folk komme ude fra, så vi tænkte, hvis vi tager ALLE forholdsregler muligt- mundbind, håndsprit, ingen kram, afstand etc.- så sker der vel ikke noget ved, at vi sidder helt alene, i er stort rum??   MEN det gjorde der åbenbart! En sygeplejerske fra en anden afdeling så det, ringede til afdelingen og besøget blev brat afbrudt.   Det der skulle have været den største dag EVER, endte i selvisolation, alene med tvillingerne på et hospitalsværelse, hvor personalet kommer ind i “Corona dragter”, lidt som hvis jeg var spedalsk. Det værste er dog, at Kim er i Vejle, og jeg ved ikke hvornår han kommer😩. Det skal siges at sygeplejerskerne på neo er megasøde, og virkelig forsøger at få det bedste ud af den her trælse situation. Men her sidder jeg alene med tvillingerne, 4 uger gamle, har allerede være i isolation i en måned herinde, uden at se min familie, og nu skal jeg så også undvære deres far fordi vi “brød en regel”, som vi ikke kendte til.   Jeg ved godt, at de passer på vores babyer og det er jeg taknemlig for, og at vi skal passe på Corona – men det her er ikke fair, og jeg kan ikke blive podet før på tirsdag. Så jeg er ked af det og frustreret og har ikke brug for Corona politiet slår mig i hovedet lige nu. Så lad venligst vær med at kommentere hvis du bare vil skælde ud. ❤️   #afsavn #kærlighedsbørn #nårmanikkemåvisesitguld #lortecorona #selvisolation #kedafdet #lortesituationatsiddeinårmanvilhjem

Fulgte alle retningslinjer

Som Lenes opslag beskriver, så havde de forsøgt at følge alle retningslinjer som Sundhedsmyndighederne forskrev på daværende tidspunkt. Deres intention var på ingen måde at gøre noget forkert eller hensynsløst! De ønskede blot at deres nærmeste familie endelig kunne se deres små mirakler i levende live.

Denne oplevelse var meget voldsom for det nybagte forældrepar. Både Lene og Kim har fuld forståelse at der er skærpede regler og rammer i disse Corona tider, men de nåede ikke at forklare sig, inden de begge var sendt i isolation. Lene på afdelingen og Kim i hjemmet i Vejle, fordi han havde en vigtig aftale uden for sygehuset. Når Kim kunne fremvise en negativ Coronatest kunne han atter komme ind til sin familie på afdelingen.

Isolation

Lene bliver flyttet ind på en anden stue med eget bad og toilet. Når personalet var på stuen, skulle de bære isolationsdragter og visir – alt hvad Lene skulle bruge, blev bragt til hende på stuen.

Lene bliver efterfølgende informeret om, at man under ingen omstændigheder måtte tage sine børn med ud af afdelingen, før den dag de kunne tage dem med hjem.

Denne situation tydeliggør, hvor svært det generelt kan være at navigere i en corona-pandemi. Oplevelsen af at føle sig uretfærdig behandlet, fordi de netop oplevede manglende information om regler og rammer fra sygehusets side, og at beslutningen om isolation blev besluttet, uden indsigten i de forholdsregler parret havde taget inden besøget.

I denne sammenhæng er det dog vigtig at pointere at afdelingen forsøgte at få det bedste ud af isolationssituationen og Lene oplevede forståelse og anerkendelse fra personalets side.

Til trods for den uheldige situation, så kom der heldigvis noget godt ud af det. Familien fik nemlig en stue helt for sig selv, og Lene kunne stille og roligt vænne sig til, hvordan hendes hverdag vil komme til at se ud, når de kom hjem med tvillingerne.

Ingen THO – Tidligt Hjemme Ophold

I midten af januar blev familien spurgt om de ønskede at komme hjem i THO. Men da tvillingerne stadigvæk brugte sonde, amningen var smertefuld, og Lene endnu ikke havde lært at tandem amme, så besluttede de sig for at blive på afdelingen frem til at Elliot kunne smide sonden. 

Dagen inden Lenes oprindelige termin fik de at vide, at de kunne få lov til at komme hjem.

Udskrivelsen

Det var en overvældende følelse at forlade Kolding sygehus som familie, og havde Lene bare vidst at deres fertilitetsbehandling ville ende lige her, så havde hun kunnet slippe en del bekymringer og sorgfulde perioder de seneste par år.

Lene ser tilbage på hendes indlæggelse med glæde og taknemmelighed. For hende har indlæggelsen og særligt isolationsperioden gjort, at hun følte sig mere end klar til at komme hjem. Men som Lene siger, så var det rart at kunne ringe i klokken, og så ville der komme nogle ”voksen” og assistere den nybagte mor.

Corona har bragt meget skidt med, men omvendt har den også bragt og skabt mere fokus på nærvær og nærhed for familien.

TAK!

Tusind tak til Lene og Kim for at dele deres historie om deres skønne tvillinger

Og tak til Dansk Præmatur Foreningen for at jeg må dele den her på FRUFABER.DK

Hvis du skulle have lyst til at læse om min søn, som blev født uge 25+1 på Skejby Sygehus, så kan du starte HER

Del blogindlæg på facebook