Del 2 – Adoption, vores overvejelser og godkendelsesproces.

Med beskeden fra Horsens sygehus;

”At de IKKE ville anbefale, at vi gik ud i det private og brugte en masse penge, fordi de troede ikke på, at vi kunne opnå en graviditet”

Shit en besked at få…. Lige der i telefonen, havde en læge netop fortalt mig, at hun ikke gav os mange chancer for at blive gravide med ”hinanden”…… Med den besked blev vi afsluttet i Horsens.

Men den “forbandende” læge skulle ikke få ret!

Derfor valgte vi at kontakte IVF-SYD…. Dog sad ordene fra lægen i Horsens fast i min hukommelse, og jeg havde derfor behov for en plan B – adoption!

For tænk nu, hvis hun fik ret!!!

Mig og mit Gudbarn, som er min søsters ældste datter.

Jeg fik “overtalt” Søren til, at vi skulle gå i gang med en godkendelsesproces til adoption.

På omtrent samme tidspunkt fødte min søster hendes første barn. Jeg var med til fødselen og fik den store ære af, at blive gudmor til Melia. Jeg var glad og stolt på både egne og deres vegne, men det var også en hård tid, for vi vidste jo ikke, om det en dag blev vores tur. Mine forældre stod helt sikkert også i en mærkelige “klemme”, fordi de var jo lykkelige for deres første barnebarn, men samtidig vidste de jo også hvad vi gennemgik! Derfor kunne familiesammenkomsterne godt blive en anelse akavede, fordi alle forsøgte på bedste vis at tage hensyn til os.

Derfor blev mit ønske om en plan B yderligere forstærket hen mod sommeren 2015.

Indsamling af dokumentation

Vi fik indsamlet bunkevis af ”beviser” til Statsforvaltningen, for vores ret til at blive forældre. Sådan føltes det i hvert tilfælde. Vi skulle sende alt fra vielsesattest til min sygehusjournal, i forbindelse med min diskusprolapsoperation, selv Sørens hul i hjertet da han var spæd, skulle de have dokumentation for. Læse mere om kriterierne HER.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk det var en smule angstprovokerende. For ikke nok med at vi skulle involvere forholdvis mange mennesker i vores meget private proces omkring en mulig adoption. Men frygten for at “nogen” kunne knuse vores drøm om en familie, var virkelig hjerteskærende og en smule frustrerende.

Ansøgningsprocessen var oveni rimelig omstændig, særlig fordi vi jo vidste, at vi ville blive gode og omsorgsfulde forældre til det barn, som vi forhåbentlig ville blive velsignet hvad end det måtte være igennem fertilitetsbehandling eller adoption.

Men langt om længe fik vi samlet alle dokumenter, og sendt dem af sted til Statsforvaltningen, og fik efterfølgende en kvittering på, at vores ansøgning var modtaget.

Hurtig respons

Stik imod vores forventning, fik vi allerede efter en måneds tid, svar om at vores ansøgning var blevet godkendt. Og vi havde endda i mellem tiden, skulle sende supplerende oplysninger om min diskusprolapsoperation tilbage i 2007.

Vi fik samtidig en tid til en samtale med en socialrådgiver på Statsforvaltningen i Århus.

Vi ankom til Statsforvaltningen en smuk sommerdag, og da vi endelig fandt indgangen og trak et nummer til ankomstskranken, var vi i chok!!

Her sad vi håbefulde og spændte på det forstående møde om vores fremtid som forældre. Men det blev hurtigt tydeligt for os, at de fleste andre i venteværelset ikke havde samme ærinde. De lignede tværimod nogen, der var klar til kamp, og det var nok desværre ikke en fælles kamp, men en kamp mod hinanden om fælles børn…. Det var helt ærligt vildt trist!

Oplevelsen fik tankerne lidt på afstand, og vores egen nervøsitet dalede en smule. Vi havde haft en masse forestillinger, og nok også en del fordomme om mødet med denne tørre kiks af en socialrådgiver.

Men disse blev heldigvis gjort fuldstændig til skamme. Det viste sig at blive en utrolig behagelig samtale, og vi var begge meget positive, da vi forlod sagsbehandlerens kontor efter en god times tid.

Godt en måned efter kom afgørelsen… ”I er godkendt i fase 1”, og vi havde nu et år til at taget springet til fase 2, altså rundkredse-kurset! (Ingen fordomme her😉)

Men vi nåede aldrig så langt, læs i næste indlæg hvorfor!

Har du spørgsmål til vores adoptionsovervejelser eller processen, er du altid meget velkommen til at skrive et spørgsmål herunder eller sende mig en mail på frufaber@outlook.dk.

Tak fordi du havde lyst til at læse med.

Kærligst Anja

Hvis Du ikke har læst mit første indlæg i vores fertilitetshistorie, kan du klikke HER

FacebookDel blogindlæg på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *