Del 7 –Mens vi venter efter ægoplægning

Efter en succesfuld ægoplægning gjorde vi klar til at tage på familietur til Kreta sammen med min forældre, min søster og svoger og min lille niece og gudbarn på 1 år.

Vi havde lejet det smukkeste hus uden for Rethymnon, ren balsam for sjælen. Vi nød det, men slappede alligevel ikke helt af, fordi den kommende graviditetstest spøgte.

Min familie havde igennem hele vores fertilitetsbehandling, været med på sidelinjen. De vidste, hvornår vi skulle til scanninger, ægudtagning, ægoplægning mv. Så derfor var de også godt klar over at vi skulle teste mens vi var afsted på ferie…. De vidste bare ikke hvornår….

Perfekt timing

Den 19. juni havde vi planlagt en kærestetur til en lille by, som man kun kunne sejle til, bare Søren og jeg… Og helt spontant valgte jeg denne morgen at teste…. Jeg stod selv ude på badeværelset og ventede i spænding, mens tiden sneglede sig af sted….

Jeg tog en dyb indånding og kiggede på det hvide plastikhylster…. Og lige der i midten kunne jeg se en meget tydelig rød steg, men også skimte en lidt svagere lyserød steg. Tårerne løb ned af mine kinder ”Jeg var gravid”!

Efter 3 års kamp og 4 ægoplægning, stod vi endelig med en positiv graviditetstest. Jeg kaldte på Søren og viste ham testen… Vi faldt hinanden i armene og stod sådan længe.

Termin

Vi skulle være forældre dagen efter min fars fødselsdag den 25. februar 2017, det var den vildeste følelse.

Vi skyndte os ud ad døren, så de andre ikke ville opdage at vi måske virkede lidt ved siden af og selv, og drog afsted i en af vores lejede biler og så frem til en skøn tur ud i det blå, bare os to og den lille spunk i maven…

Dagen derpå

Stod jeg op og tog min niece, så min søster og svoger kunne sove længe. Da vi sad ved morgenbordet, fik min søster sagt noget i retningen af: ”at det var skønt at sove lidt længe….. Hvortil jeg svarede ”at vi jo ligeså godt kunne vænne os til det….” Der blev helt stille, og min søster sad og stirrede på mig ”Er det det rigtigt, spurgte hun – jeg nikkede”, hvorefter hun nærmest brød fuldstændig sammen af glæde og lykke på vores vegne, men helt sikkert også af lettelse.

Lettelse over, at det endeligt var blevet vores tur, og at hun derfor ikke længere skulle bekymre sig eller føle skyld over hendes egen voksende mave. Vi græd alle sammen, og det var bare et virkelig smukt familie-øjeblik… ligesom det skulle være.

Lykken varede kort

1. juni skulle vi hjælpe mine forældre med at flytte i deres nye lejlighed. Jeg hjalp til med det, jeg følte jeg kunne og løftede ikke de tunge ting, jeg var meget bevidst om at passe på mig selv.

Hen på eftermiddagen var jeg fuldstændig smadret og havde behov for at hvile mig. Imens tog min far og Søren ud og hentede det sidste læs, mens min mor og jeg blev tilbage i lejligheden.

Ud af det blå mærkede jeg den samme fornemmelse, som når ens menstruation er på vej…. Jeg gik straks på toilettet og ganske som frygtet, var jeg begyndt at bløde. Men alligevel tog jeg det umiddelbart ganske roligt, ringede til mig søster, som kunne fortælle om mange af hendes veninder havde blødt i starten af deres graviditet, så det var helt normalt……

Men blødningen tiltog og jeg begyndte at få ondt…. Min mor og jeg blev enige om, at det nok var smart at ringe til vagtlægen, som var super sød og forstod situationen med det vi havde været igennem for at nå hertil.

Jeg fik lov til at komme med det samme, så jeg kunne få foretaget en scanning…… Jeg ringede til Søren efterfølgende, og aftalte at han skulle komme på Horsens sygehus så hurtigt han kunne.

Nu var det slut

Jeg lå på briksen på gynækologisk afd. Den mandlige læge havde netop fortalt mig, at der ikke var noget at se på scanningen, og at kroppen var i gang med at udstøde graviditeten.

Det var hjerteknusende, så tæt på og alligevel så langt fra…….

Hvad der skete resten af dagen, har jeg ingen hukommelse af…… tror bare alt var sort i sort.

Ferietid

Efter den spontane abort, gik der heldigvis ikke mere end 3 uger, før vi kunne tage på ferie igen. På det tidspunkt tror jeg, at det reddede mig fra at ende i et dybt sort hul.

På vej op i toppen til Restaurant 181 i München.
Opladningen til næste ægoplægning var igang!

Vi drog mod Tyskland og Østrig, glemte fertilitetsbehandlingen for en stund, og nød bare hinanden, golf spillet, fantastisk vin og mad. Ferien sluttede af på Bornholm, hvor vi skulle overraske min mor på hendes 60-års fødselsdag.

Læs med næste gang, hvor ferien er slut, og jeg på ingen måde var optimistisk omkring situationen.

Jeg blev dengang ramt af en masse følelser og tanker omkring vores ægdonor, ægdonationen og bekymringer om fremtiden med planlægning af endnu en ægoplægning, og ikke mindst hvad nu hvis vi får et barn, hvordan vil jeg så ha’ det? Vil jeg elske det? Vil jeg miste dem til vores ægdonor, når de blev 18 år osv. osv.

Hvis ikke du har læst vores fertilitetshistorie fra begyndelse, kan DU klikke her.

FacebookDel blogindlæg på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *