Del 4 – Mig til min søster: Vil du være vores ægdonor?

Siden vi fik den mest uretfærdig og ubærlig besked hos IVF-SYD, var vi gået i tænkeboks! Jeg gik længe, nok nærmest helt ubevidst, konstant og tænkte på, hvad vores næste skridt burde være og tanken om en ægdonor blev ved med at rumstere!

Jeg havde, som jeg har nævnt tidligere, fra starten af vores fertilitetsbehandling sagt, at det havde været ”nemmere”, hvis det bare var mig den var galt med. For så kunne vi jo bare bruge en ægdonor, og så ville vi begge være en aktiv spiller i barnets tilblivelse…. Den tanke voksede dag for dag, for jeg ville inderligt gerne bære vores eget barn….

Jeg ville have min søsters æg!

Tanken om at blive gravid kunne jeg ikke slippe…. Men jeg kunne bare ikke vælge hvilken som helst ægdonor. Jeg ville “have” min søsters æg ellers blev det et TAK, men NEJ TAK til ægdonation!!!

Epigenetik

Jeg havde på daværende tidspunkt svært ved at give slip på min egen genitik og havde et stor behov for at noget fra min side af familien sådan rent genetisk, ville blive ført videre i vores kommende barn. På daværende tidspunkt kendte jeg ikke til epigenetik, som blandt andet har indflydelse på hvordan jeg som bærer af barnet, også påvirker tilblivelsen rent genitisk. Helt forenklet, er det mikroRNA-molekyler i livmoderen, der bestemmer, hvilke gener der skal “aktiveres” eller “slukkes for”. Dvs. at det er min krop som selektere hvilke gener der skal aktiveres i det kommende barn.

Opkaldet til min søster

I starten af 2016 efter en masse samtaler og overvejelser for og imod, ringede jeg en dag til min lillesøster for at stille hende det ultimative spørgsmål…..

Inden I får svar på telefonsamtalen, får I lige lidt baggrundsviden….

Da vi havde været i fertilitetsbehandling i ca. et års tid, var min søster på besøg og vi gik sidst på dagen en tur. Jeg fornemmede, at der var noget hun ville sige, men hun havde svært ved at få det sagt……. Men ud kom det endelig; ”Vi har besluttet os for, at forsøge at blive gravide”.

Jeg kan huske, at jeg blev helt paralyseret og tårerne begyndte at trille ned af kinderne….. Jeg ville så gerne være glad på min søster vegne over deres beslutning, men jeg kunne ikke! Jeg var bare tom indeni, måske også en lille smule misundelig og frustreret, – jeg formåede ikke at få sagt noget…. Der stod vi, midt på vores gåtur med tårerne trillende ned ad vores kinder, uden at sige noget….

Til sidst sagde min søster, at hun håbede vi ville blive gravide først….

2 måneder senere var min søster gravid

Jeg har aldrig følt mig så splittet og følt mig så forkert på samme tid. Min søster skulle være mor, mine forældre skulle have deres første barnebarn og jeg skulle være moster! Det burde være en lykkelig tid for os alle, men det blev istedet for mere og mere ambivalent i takt med at min søsters mave voksede og vi ligesom ikke kunne undgå at tale om det.

Men den 21. april 2015 blev jeg ringet op af min søster kl. ca. 7 om morgenen og fik at vide at det var nu. Fødslen var gået i gang og jeg skulle komme til Århus, inden alt for længe.

Min søster havde spurgt, om jeg ville være med til fødslen af hendes datter, hvilket jeg sagde ja til med det samme 😊

Efter en lang dag med veer, kom min niece til verden kl. 19.00. Det var den vildeste og mest livsbekræftende oplevelse i mit liv, MEN samtidig også noget af den hårdeste, fordi jeg så inderligt ønskede at det var mig, der lå på fødelejet med mit barn i favnen…

Tilbage til spørgsmålet til min søster….

Og den grænseoverskridende telefonopringning…. Efter flere høflighedsfraser fik jeg endelige spurgt ”Vil du overveje at donere æg til mig/os?” Der blev helt stille i den anden ende, men det varede ikke længe før hun kom med et rungede “JA”!!!!

Hun skulle selvfølgelig lige vende det med hendes kæreste, for det var jo et helt almindeligt spørgsmål a la ”hvad skal vi ha’ til aftensmad”?!

Efter nogle dage fik vi deres endelige JA!

Vi fik aftalt nærmere med IVF-syd om opstart og tog alle sammen derned til en for-samtale, min søster, svoger, Søren og jeg.

Først snakkede vi alle med fertilitetslægen, hvorefter Søren og jeg blev bedt om at gå ud, for at hun kunne tale med min søster og svoger i enerum. Hun ville sikre sig, at de var helt fast besluttet på at donere til os. Samtidig fik de mulighed for at spørge om de ting, de måske var i tvivl om.

Heldigvis sprang de ikke fra og min søster startede efterfølgende på hendes stimulering frem mod ægudtagningen. I midten af marts tog jeg med min søster ned på klinikken for at blive scannet, vi var spændte og forventningsfulde 😊

Lægen kiggede længe på den lille skærm, som snart skulle fortælle os hvor mange æg der var. Men jeg synes det tog en evighed, inden hun sagde noget og det hun sagde, var lagt fra det vi forventede…

”Der er desværre kun et æg”… ”Øhh sig’ det lige igen, sagde jeg fuldstændig målløs!

Det viste sig, at min søster også havde nedsat ægreserve…. Forskellen mellem hende og jeg var bare, at min søsters kæreste havde normal sædkvalitet og at de dermed kunne blive gravide helt naturligt kontra os, som skulle have lidt ekstra hjælp pga. Sørens lukkede sædleder.

Vi kiggede alle sammen på hinanden og jeg spurgte til sidst lægen om, hvad hun ville anbefale….. Hun synes, det var for ”risikabelt” at fortsætte med kun 1 æg og ville anbefale os, at finde en ny ægdonor.

Hun nævnte en hemmelig facebookgruppe, hvori vi kunne søge efter en kendt ægdonor. Grunden til at de anbefalede en kendt ægdonor, var som tidligere nævnt, at vi kunne få hele den portion æg, som donoren gav. Hvis vi derimod valgte en af klinikkens donorer, hvad enten det var åben eller lukket ægdonor, ville vi kun være garanteret 4-6 æg.

Læs min miniguide til kendt æhdonation HER

Med denne besked gik vi ud ad døren hos IVF-SYD.

Vi havde aftalt at vende tilbage med vores endelige beslutning, indenfor de næste par dage…

Min søster fik samtidig besked om, ikke at vente alt for længe, hvis de gerne vil have barn nummer 2, situation taget i betragtning….

Godt så! Her stod vi så, 2 søstre med lav ægreserve og kiggede på hinanden….. det var absolut ikke lige det scenarie vi havde set komme, inden vi gik ind på klinikken.

Ligesom afslutningen på mit første indlæg, krævede den besked også en tænkepause. Vi blev dog hurtigt enige om, ikke at satse på det ene æg, selvom om det selvfølgelig kunne være guldægget.

Men hvad skulle vi så….. denne gang gik vi begge i tænkeboks!

Mit næste indlæg, kommer til at handle om den dag på mit arbejde, hvor jeg skrev et indlæg på den hemmelige facebookside, i jagten på en ny ægdonor……

Sidst men ikke mindst,- en lille hyldest til min fantastiske lillesøster!

Min taknemmelighed for hende kan ikke beskrives med ord! Selv om det har været utrolig hårdt, at stå på sidelinjen store dele af begge hendes graviditeter, uden selv at være gravid. Så er vi kommet endnu stærkere ud på den anden side og hun har og vil altid have en stor og meget særlig plads i mit hjerte.

For det første var hun parat til at give mig det aller dyrebareste, nemlig mulighed for at blive mor!

For det andet var hun for knap halvandet år siden med til fødslen af Elliott, som kom til verden alt for tidligt. Hun sad og hyggede med ham på Nyfødt intensiv afdelingen, så jeg med god samvittighed kunne forlade sygehuset og tage hjem eller ud sammen med Ellienor og Søren.

Den stolte moster, men vores allesammens super seje Elliott 🙂

Lige nu kan jeg heldigvis med helt ro i maven, stå på sidelinjen og se at hendes mave atter vokse! Jeg skal nemlig være moster til en lille dreng til september 2020 🙂

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *