Fertilitetsbehandling,  Personlig udvikling

Om at finde den rette balance i fertilitetsbehandling….

Så man ikke mister sig selv!

Billede taget af min søde niece Michelle

Denne episode jeg deler med jer i nedenstående indlæg, havde jeg næsten fortrængt….. eller helt ubevidst pakket langt væk indtil jeg var klar til at dele den! Den har derfor ikke været en del af min fertilitetshistorie i de tidligere indlæg her på bloggen.

Men nu er det tid til at dele den… for budskabet er så vigtigt!

Vi er tilbage i august 2015 og vi er netop blevet afsluttet på Horsens Sygehus, inden sommerferien, med beskeden om, at de ikke giver os mange chancer for graviditet. Alligevel opstarter vi hos IVF-syd, i håbet om at kunne modbevise dem. Hvis du vil læse mit første indlæg, som i kommer forud for dette, så klik HER

Selvom jeg var fyldt med fornyet håb, så var jeg ikke i balance.

Jeg oplevede nemlig, særligt i denne periode i min fertilitetsbehandling, at jeg ikke var særlig god til at mærke efter og finde den rette balance i forhold til at deltage i sociale arrangementer eller andre begivenheder i min hverdag, hvor jeg med sikkerhed ville møde nogle af mine værste triggere såsom gravide maver, barnevogne eller samtaler om familieforøgelse mv.

Men særlig én situation rystede mig.

Kort fortalt var min mand og jeg inviteret til housewarming hos min lillesøster, svoger og nyfødte niece.

Jeg mærkede allerede i bilen på vejen derop, en uro i kroppen. Jeg havde kvalme og min mave snørerede sig fuldstændig sammen.

Hvis jeg havde været i stand til at mærke alt det min krop prøvede at fortælle mig, var jeg uden tvivl blevet hjemme og havde skånet mig selv for det ubehag jeg så tydeligt mærkede.

Men hvem gør det? I hvert fald ikke mig! For jeg er en ordentlig søster, et socialt menneske og det var nærmest min pligt at deltage.

Så jeg trodsede mit ubehag og besluttede mig for at tage det brede smil på og se at få det overstået, så jeg kunne komme hjem igen.

Men det der mødte mig den dag, fik bægeret til at flyde over og jeg kunne ikke længere opretholde masken.

For midt i stuen stod 2 højgravide kvinder og de fejede benene væk under mig og mit fundament vaklede for alvor for første gang til offentligt skue.

Jeg skulle væk, langt væk!

Jeg fik bilnøglerne af Søren og kørte, uden videre forklaring.

Uden at vide hvorfor, endte jeg i vandkanten af den sø, som jeg fra barnsben har kendt særdeles godt i forbindelse med min passion for vandski.

Den, altså søen og den fredsfyldte stemning ved vandet, gav mig den tryghed jeg manglede, for at jeg kunne samle mig og mærke efter, hvad det var JEG havde brug for.

En times tid efter, ringede jeg til Søren og sagde at jeg kom og hentede ham, så vi kunne køre hjem.

Denne episode ligger den dag i dag dybt i mig og jeg tror selv at jeg var overrasket over, hvor langt ud jeg var i stand til at drive mig selv. På en eller anden måde holdte jeg mig krampagtigt fast til det “normale” liv eller det liv jeg tidligere havde være så aktiv en del af. På dette tidpunkt i vores behandling følte jeg nok nærmere at jeg var tilskuer til mit eget liv……. Helt ubevidst havde parkeret mig selv på tilskuerrækkerne.

Men denne lille fortælling fra min egen fertilitetsrejse, vil jeg blot invitere dig til at mærke efter og være tro mod dig selv, hvis du mærker at noget føles ubehageligt eller tenderende til grænseoverskridende, når du vover dig ud til diverse sociale arrangementer.

Ta’ din power hjem!

Og sig NEJ, hvis du kan mærke at det ikke vil være godt for dig at tage af sted og vid at det er okay🙏🏻

Forklar dine nærmeste, hvordan det er at være dig og hvordan de bedst muligt støtter op om dig❤️

Har du behov for en wingwoman i den proces, så læs blot de sidste par linjer?

I mit virke som Fertilitetsrådgiver, arbejder jeg netop med at skabe en bedre balance i hverdagen med fertilitetsbehandling og jeg vil elske at være din wingwoman og støtte dig i en sårbar periode af dit liv.

Jeg er kun en mail eller opkald væk. Du kan finde mine kontaktoplysninger HER

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook

Mit navn er Anja Faber, jeg er 37 år gammel. Jeg bor sammen med min mand Søren og vores 2 børn, Ellienor og Elliott på knap 3 år og 1 år. Jeg er pt. på barsel med Elliott, men når jeg til august vender tilbage til arbejdslivet, er det som Sundhedskonsulent i Hedensted kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *