Født for tidligt,  Spædbarnsterapi

Spædbarnsterapi metoden og anmeldelse af Lillebitte Coline.

I dette indlæg starter jeg med en anmeldelse af bogen Lillebitte Coline – en fortælling om at blive født for tidligt, skrevet af Tine Thingholm. I forlængelse af den, kan du læse om mine oplevelser med spædbarnsterapi metoden og virtuelle konsultationer med Tine Thingholm. (Det der er skrevet med kussiv, er skrevet af Tine Thingholm)

Efter-refleksion og Lillebitte Coline

Når jeg tænker tilbage på minutterne efter Elliotts fødsel, var jeg ikke bange! Jeg havde gjort mit og nu måtte Elliott og neonatalteamet gøre deres.

Men jeg har aldrig tænkt på, hvordan han oplevede de selv samme minutter, timer, dage og måneder der fulgte på neonatalafdelingen. I hvert tilfælde ikke før jeg læste Lillebitte Coline – en fortælling om at blive født for tidligt, skrevet af Tine Thingholm.

Bogen fortælles af Coline, som ligesom Elliott blev født 15 uger for tidligt. Bogen giver på fineste vis, et indblik i hvilke tanker og følelser hun gennemlevede, under hendes lange sygehusindlæggelse.

For mig er bogen en kærkommen inspiration til at kunne fortælle Elliott om hans svære start på livet, når han en dag kan forstå det.

Indtil da, kommer vi til at bruge bogen til at bearbejde oplevelserne med hans storesøster, Ellienor på 3 år. Ligesom os andre, har hun også lidt afsavn og levet en noget anderledes hverdag uden mor og med sygehusbesøg hver weekend igennem vores 3 måneder lange indlæggelse.

Det eneste minus er, at vi ikke havde bogen da vi var indlagt! For den ville helt sikkert have givet os en større forståelse af Elliotts oplevelser under indlæggelsen.

Hvem er Tine Thingholm

Udover at skrive forfatter på sit CV, så har Tine Thingholm en Ph.d. i biokemi og er uddannet indenfor spædbarnsterapi metoden. Hun tilbyder specialrådgivning til fagfolk og forældre med for tidligt fødte børn m.fl. Du kan læse mere på hendens hjemmeside HER.

Da bogen blev lanceret, var jeg så heldig at vinde ”Lillebitte Coline” sammen med 3 konsultationer. Herunder kan du læse om hvordan 2 ud af 3 konsultationer indtil nu er forløbet.

Konsultationerne ved Tine Thingholm

1. konsultation blev i disse Corona-tider en telefonisk samtale med Tine om Elliotts historie, hans indlæggelse og de udfordringer han har i dag. En behagelige samtale, som på alle måder bekræftede mig I, at vi gør og har gjort det helt rigtige for Elliott hele vejen. En feedback som er helt fantastisk at få, fordi min største frygt, har været at svigte mit barn eller ikke gøre det godt nok som forældre.

2. konsultation var en mail fra Tine med de redskaber og værktøjer, som vi kunne igangsætte for at understøtte Elliott udvikling endnu mere end vi allerede gør.

Elliott – status ved 15 måneder

Spisning

Elliott er fortsat udfordret på overgangskosten og får stadigvæk udløst hans brækrefleks, hvis han får for meget i munden eller får mad med klumper i.  Vi er fortsat ”kun” på grød og mos, selvom Elliott nu er 15 mdr. gammel og ”burde” spise det samme som os andre. Udfordringerne omkring maden er ikke uvant for os, da Ellienor har haft de samme udfordring, blot ikke henover så lang en periode som Elliott.

Tine forsikrede, at det var ikke sikkert, at Elliott ville få spiseproblemer, fordi han var født for tidligt. Men fortalte, at der er øget risiko for spiseudfordringer, når man er født for tidligt. Specielt nå han har været igennem forløb med sonde, og her var det godt, at vi var obs på det. Hun anbefalede, at vi brugte BLW (Baby Led Weaning) metoden, hvor Elliott får lov at styre selv. Hun gav os nogle konkrete redskaber til udfordringer i tiden med nye tænder på vej.

Indsats hjemme

Vi er efter den mailkonsultation begyndt at anvende BLW på daglig basis. Vi har set, at Elliott har en større nysgerrighed på at smage maden , samt en positiv udvikling i forhold til at han selv er begyndt at putte mad i munden. Han spytter det dog fortsat ud, men det bliver bedre og bedre og griseriet lærer moren at leve med 😊

Information om tidlige traumer/voldsomme oplevelser

I forhold til tidlige traumer/voldsomme oplevelser forklarede Tine, at barnet ikke kan gå igennem et forløb, som vores børn har været i, uden at det påvirker i en eller anden grad. Men at det ikke er ensbetydende med, at barnet er dybt traumatiseret.

Hun forklarede, hvad der kan ske i barnet, hvis det f.eks. har ligget meget alene. Men også at det ikke er atypisk, at barnets reaktioner først kommer senere. Man mærker det derfor ikke nødvendigvis på barnet, mens det er lille.

Hun anbefalede derfor, at vi ”samlede lidt op på det tabte” fra tiden, hvor Elliott havde været alene. Ud fra mine beskrivelser mente hun, at det lød til, at Elliott og jeg har en god kontakt og at han er en glad dreng.

Men at vi ved nu, at vi give ham noget af det nærvær, han har måtte undvære i starten, kunne minimere efterreaktionerne. Generelt anbefaler Tine samsovning, men ved, at det ikke er alle familier, der føler, at det fungerer for dem, så man må forsøge sig frem. Tine er dog stor fortaler for samsovning fra starten af.

Vores beslutning om eget værelse

Da Elliott var 9 mdr. valgte vi at han skulle på eget værelse. På daværende tidspunkt, vidste vi ikke at samsovning var at foretrække. Havde vi vidst det, havde vi nok ikke henvist ham til eget værelse. Men årsagen var, at vores store pige også sover i soveværelset og hun blev et forstyrrende element for Elliott, så han havde flere opvågninger. Derfor valgte vi, at flytte ham på eget værelse og vi oplever på nuværende tidspunkt ikke, at det er utrygt for ham. Han bliver puttet mellem kl. 19-20 og vågner igen mellem kl. 6-7, som regel helt uden opvågninger – det er ren luksus for forældrene.

Støtte igennem bogen Lillebitte Coline

I forhold de andre ting, som Elliott har været igennem, så kan de også have en betydning, men for nogle bliver mange reaktioner først tydelige, når de bliver større.

Bogen Lillebitte Coline er netop skabt som et redskab til at starte bearbejdelsen for barnet, allerede fra de er helt små (og faktisk også til bearbejdelse for forældre og søskende). En mor, der testede Tines bog inden udgivelsen fortalte, at hendes datter på knap halvandet år var meget opslugt af billederne og nød, når hendes mor fortalte lidt fra hendes eget forløb, mens de kiggede på billederne sammen.

Anbefalinger fra Tine Thingholm

Tine anbefalede mig at have bogen liggende et sted, hvor Elliott (og storesøster) selv kan nå den. Evt. på hans værelse eller der, hvor han ellers har sine bøger. Det er nemlig ikke utænkeligt, at han selv vil søge den og sidde og bare kigge billeder – der starter bearbejdelsen allerede. Og så vil han på et tidspunkt komme med den og give den til mig eller far, fordi han vil have os til at sætte ord på. 

Sådan kan det også være for de lidt større børn – at noget bearbejdelse foregår ved, at de selv kigger i bogen, mens de andre gange gerne vil have os med i det og få sat ord på. 

Med de små, der ikke har sprog endnu, kan man derfor sagtens begynde nu. Det er lidt efter temperament og personlighed . Og selvfølgelig også, hvordan barnets historie har været, om de foretrækker det ene eller det andet. Nogen er ikke klar endnu og viser det bare tydeligt ved ikke at vise interesse for bogen. Men Tine anbefaler at lade bogen være tilgængelig, så siger børnene ofte selv til.

Viden om kroppen og anbefalinger til at lindre de negative oplevelser

Tine forklarede også, at når Elliotts krop havde været ude for voldsomme oplevelser som at få taget hyppige blodprøver, at skulle have drop, have CPAP maske på, så var det en god idé at supplere ved at give kroppen gode oplevelser som f.eks. at nusse fødderne (der er blevet stukket meget i hælen), massage på hele kroppen og kram og kys.

Også søskende kan have godt af alle de samme ting, for som søskende kan man faktisk få nogle af de samme følelser og reaktioner (som f.eks. frygten for at blive forladt) af, at familien har været i sådan en krise.

Hun anbefalede, at vi skulle fortsætte med at gøre det, vi gør nu og ellers bare nyder vores dreng uden at forvente en masse diagnoser og senfølger. Hun synes at Elliott lyder til at være i den skønneste trivsel og hvis vi mærker lidt på ham senere, så kan vi jo støtte op. 

Ovenstående er ny viden for mig, men giver utrolig god mening i forhold til de oplevelser Elliott har været igennem under hans 3 måneder lange indlæggelse.

Så til alle jer præmature forældre – sæt i gang med at nusse de små fusser 😊

3. konsultation er en opfølgning på Elliotts trivsel og kan om nødvendigt suppleres med flere redskaber. Jeg forventer, at Tine og jeg skal have den sidste konsultation efter sommerferien.

Slutteligt

Mine varmeste anbefalinger til bogen og ikke mindst til Tine og anvendelse af spædbarsterapi metoden i forbindelse med for tidlig fødsel. Den giver rigtig god mening og har helt sikker givet os større indsigt i, hvordan Elliott har oplevet hans alt for tidlige start på livet.

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *