Uge 8 – Amning, øjenundersøgelse og 2 kilos babyboy!

23 – 29. april – Indlægget kan læses på 5-6 min.

Dag 50 – En ny hverdag

Jeg var så småt begyndt at vænne mig til, at hverdagen var blevet en lille smule anderledes, efter flytning fra intensiv stue 7. Nu handlede det ikke længere om overlevelse og kritiske stillingstagende, men i stedet for om amning, amning og atter amning.

Sådan ser man ud, når man har knoklet for føden 🙂

Jeg var meget opsat på, at amningen skulle lykkes. Derfor havde jeg lavet en aftale med sygeplejerskerne om, at de skulle ringe efter mig, hvis Elliott gav udtryk for at ville ammes. Hertil morgen forsøgt jeg fra morgenstunden, uden held og kl. 10 ringede de fra afdelingen og sagde at han virkede til at være suttelysten. Men heller ikke denne gang lykkes det og det samme gjaldt for kl. 22!

Jeg var nærmest flyttet ind på stue 5, kun afbrudt af mine egne måltider og den vigtige nattesøvn. Det var virkelig rart at kunne være så tæt på Elliott i løbet af hele dagen og dermed kunne fornemme ham på en helt anden måde. Her lå lige så fint og sov i kuvøsen, mens jeg sad i sengen ved siden af og skrev på min projektledelsesopgave. Den skulle i øvrigt afleveres sidst på ugen, så jeg havde lidt travlt.

Jeg havde talt med flere af de indlagte børns mødre. Flere af dem gav udtryk for at de havde det svært med, ikke var indlagt sammen med deres barn, altså på samme stue. Jeg derimod, synes det var helt perfekt, specielt i de første 4-5 uger, hvor Elliott var kritisk….

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke det havde været særlig gunstigt for mig som mor. Jeg ville ikke have haft lyst at skulle overvære alle hans fald i iltmætning og puls, både dag og nat. Jeg var derfor utrolig taknemmelig for vores værelse på Forældrevingen, selvom det selvfølgelig heller ikke var uden udfordringer.

Dag 51 – Ammesucces

Vægt: 1780 gram, Længde: 40 cm, Hovedomfang: 27,5 cm

En dag hvor alt, hvad angik amning lykkes!

3 gange i alt af henholdsvis 2 x 30 min og 1 x 10 min. Det var så dejligt, at vi fik nogle succesoplevelser, da det på ingen måde var givet, at amning hos en for tidligt født ville kunne lykkes.

Om eftermiddag kom Søren og Ellienor og der blev hygget med leg og madlavning på Forældrevingen. Vi spiste aftensmad sammen, hvorefter Søren gik over til Elliott, mens Ellienor og jeg legede i legerummet, inden sengetid 😊

Dag 52 – Øjenundersøgelse

Vi gik alle sammen over for at sige godmorgen til Elliott, inden Søren og Ellienor kørte retur til Hedensted, så frk. E kunne komme i dagpleje.

Til formiddag skulle Elliott have foretaget sin 2. øjenundersøgelse. Jeg assisterede med at holde ham fast, mens lægen kiggede i Elliotts øjne og sygeplejersken gav ham lidt sukkervand, så han kunne slappe af. Elliott øjne så heldigvis fine ud og der var ingen grund til bekymring. Elliott skulle derfor først tjekkes igen om 2 uger.

Da Elliott er født så meget for tidligt, var hans øjne ikke fuldt færdigudviklet ved fødslen. Derfor var der risiko for at der kunne støde komplikationer til, som i værste tilfælde kunne ende med blindhed. Mere almindelige konsekvenser af hans præmaturhed var en let øget risiko for f.eks. at blive nærsynede, langsynede eller få en bygningsfejl.

Dag 53 – Nu kunne han holde varmen selv

Elliott var blevet så godt til at holde varmen selv, så hans varmelegeme i kuvøsen nu kun stod på 30 grader. Dette betød, at han kunne komme ud af kuvøsen, så snart han ikke længere havde behov for c-pappen.

Hertil morgen bliver han kortvarig ammet, men kunne ikke koncentrere sig og lå bare og kiggede nysgerrig rundt på omgivelserne.

Istedet for amning, blev det til en hyggestund med masse af øjenkontakt 🙂

Dag 54 – Vind i håret

En stille og rolig dag, hvor vi alle 3 kiggede til Elliott fra morgenstunden. Mens Søren sad med Elliott, fik Ellienor og jeg handlet lidt ind og rydde op på vores 20 kvm. store værelse på Forældrevingen. Utroligt som et lille værelse kan rode, men samtidig også være rigeligt plads til 3 “mand”. Ellienor sov på en lille sofa op imod vores dobbeltseng, lettere interimistisk, men det fungerede!

Da Ellienor og Søren var kørt retur til Hedensted, hoppede jeg på min cykel og susede et par gange rundt op Skejby sygehus. Jeg forsøgte dagligt, at få bare en lille smule motion, enten ved at gå eller cykle en tur rundt om sygehuset. Det lyder måske ikke af så meget, men for mig var det en måde at samle mine tanker og blot få lidt vind i håret og fornyet energi.

Dag 55 – Åh nej ikke hovedet….

Endnu en dag startede med et ammeforsøg og i dag lykkedes det heldigvis.

Til stuegang delte sygeplejersken og jeg en fælles bekymring om en væskeansamling i baghovedet på Elliott…. Ventetiden føltes lang indtil lægen endelig, lettere tørt konstaterede, at det blot var en væskeophobning. Årsagen var at hans kranieplader, som stadigvæk var ”åbne”. Pyha synes lige det blev lidt for ”spændende”.

Moster havde været på besøg det meste af dagen og efter stuegang kører vi ud til Risskov og får at få en is hos Okkels. De laver de lækreste italiensk is.

Dag 56 – 8 uger og nu er Elliott snart en 2 kg’s baby!

Vægt: 1985 gram

8 uger gammel og med ny stue-veninde!

Elliott havde haft en god nat, dog lavede han fortsat fald i iltmætning, men de fleste hentede han selv.

Til stuegang blev Elliott et par ledninger fattigere. Lægen vurderede, at han var så god til at hente sine fald i iltmætning, at han ikke behøver at have de ekstra elektroder til overvågningen på!

Elliott havde i løbet af eftermiddagen/aftenen brokket sig gevaldigt, hvilket godt kunne skyldes at han ikke havde været af med afføring i løbet af dagen. Men morens fiduser hjalp ikke meget, så derfor endte det med, at en af afdelingens garvede sygeplejersker kom forbi. Hun lavede siddende bugpres på ham, hvilket resultere i en kæmpe portion… Sådan Elliott!

Lille mus, nu med sut 🙂

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 7 – Første bad i 7 uger!

16-22 april 2020 – Indlægget kan læses på 5-6 min

Dag 43 – Fint besøg af Elliotts gudforældre

Vægt: 1533 gram, Hovedomfang: 27 cm

I dag kom vores nære vennepar på besøg, som også var Elliotts guldforældre. De havde ikke set Elliott siden hans dåb, for præcis en måneds siden, så de synes han var vokset enormt meget.

Til stuegang målte lægen Elliotts hovedomfang til 27 cm, det var 2 cm større end for 6 dage siden, så det virkede som en ret voldsom stigning. Men heldigvis var lægen ikke bekymret. Hovedomfanget blev fulgt nøje, da en stigning kunne indikere væske eller blødninger i hjernen.

Elliotts iltbehov, havde de seneste par dage været øget. Lægen vurderede dog, at det godt kunne skyldes at de havde sat ham ned til normal dosis af ”Peyona”, også kaldt koffein blandt sygeplejersken.

Til aften skete der store ting. Elliott skulle i bad for første gang…. Til at starte med var han ikke helt stolt ved situationen, men efter et stykke tid, så han ud til at nyde det.

Efterfølgende lavede en vores af vores faste sygeplejersker og Søren den sødeste video af Elliott siddende i kuvøsen. Se video her: https://www.instagram.com/frufaber/. Det var tydeligt, at se og høre, at det var hårdt for Elliott at være ”oprejst”.

Dag 44 – Intet skidt, at det ikke er godt for noget!(bogstaveligtalt)

Vægt: 1580 gram

Der var virkelig gang i Elliotts system og det måtte jeg for alvor sande, da jeg skulle pusle ham denne morgen. Da jeg løftede hans ben op, præsterede han at svine hele kuvøsen til i LORT!!! Jeg nåede heldigvis at flytte mig, inden jeg også blev ramt…

Om eftermiddagen tog vi ud til mine forældre i deres sommerhus i Juelsminde, for at hente Ellienor. Vi havde besluttet at tage hende med i Givskud Zoo dagen efter, så vi ville tage en overnatning hjemme.

Netop som vi skulle til at spise, begyndte jeg at få det mærkeligt og mine bryster blev vildt spændte…. Jeg forsøgte at malke ud, men der gik ikke 5 min, så var de lige så fyldte som før….

På vejen hjem ringede jeg til vagtlægen, da jeg også var begyndt at få feber…. Vagtlægen mente dog at det bare var ”mælkefeber”, hvad end det så betød…. Jeg fik at vide, at jeg skulle se tiden an, og tage et varmt bad og blive ved med at malke ud…. Mine bryster var lige ved at sprænge, så det var ikke lige frem fordi jeg tænkte , at det ville være yderst behageligt at begynde at malke ud….

Nå’ men min feber blev ved med at stige og Søren ringede atter til vagtlægen, som nu indvilligede de i, at jeg kom op på Horsens sygehus…. Der sad jeg så i et stuvende fyldt venteværelse og havde de vildeste smerter….. som jeg vil påstå kunne sammenlignes med mine fødsler…. Til sidst kunne jeg ikke mere og bad Søren om at få fat i noget smertestillende…. Men i stedet for blot at give noget smertestillende, kom jeg foran i køen, total optur! På det tidspunkt tænkte jeg ikke på hvem jeg snød foran, jeg skulle bare lindres for den ulidelige brystbetændelse.

Da vagtlægen så sagde, at det ikke var sikkert at brystbetændelsen, ville kunne lindres med penicillin, var jeg lige ved at gå i gulvet…… Heldigvis fik jeg det allerede bedre, inden vi forlod sygehuset igen, så jeg kunne ånde lettet op.

Dag 45 – Ikke mere “mælkebank”

Jeg var lettere mørbanket denne morgen, men jeg havde heldigvis fået det markant bedre og kunne holde smerterne ud. Jeg kunne pga. medicinen ikke længere levere mælk til mælkebanken, hvilket jeg havde gjort de sidste 4-5 uger. En god gerning, som var med til at sørge for, at alle nyfødte børn kunne få “frisk” modermælk, nærmest leveret til døren. Elliott modtog de første par timer efter fødslen også modermælk fra en donor, indtil min egen produktion var kommet i gang.

Jeg var faktisk lettet over ikke længere at skulle levere til mælkebanken, da det var en anelse omstændigt i forhold til hygiejne og andre forholdsregler med opbevaring mv.

Vi besluttede os for, at droppe Givskud og tage direkte på sygehuset. I stedet for, fik vi besøg af Sørens mor, søster og niece om formiddagen og til eftermiddag kom et hold gode venner og besøgte os.

Dag 46 – Elliott flyttes

1595 gram

Store dreng 🙂

Mens farmand sad med Elliott fra morgenstunden, kørte frk. E og jeg til Bellevue strand. På vejen skulle vi lige forbi lagkagehuset i Risskov, efter en kop kaffe til mor og en børnebolle til Ellienor.

Kvalitetstid

Tilbage på sygehuset!

Jeg havde i et stykke tid talt med personalet, om at få en seng ind ved siden af Elliotts kuvøse, for at kunne sidde lidt bedre, når han lå ude hos mig. Her til eftermiddag var seng blevet installeret og vi lå nu og slappede af, men hver gang jeg forsøgt at vende mig, fald hans tryne af og ilten fes ud… Det blev til sidst en smule utrygt, da Elliotts iltmætning faldt hver gang…. Men det lykkes til sidst at finde en stilling, der passede os begge.

Til aftens skulle moren luftes nede i byen samme med hendes ”gamle” gymnasie-veninder. Åhh det var dejligt at være udenfor sygehusets vægge og spise lidt god mad og drikke et enkelt glas vin…. Der var visse fordele ved at malke ud, nemlig at jeg bare kunne kassere mælken, også kunne Elliott blot få noget af det, jeg havde liggende i fryseren 😊

Da jeg kom tilbage fra min lille smuttur, var personalet klar til at flytte Elliott ind på stue 6…. Et endeligt farvel til intensiv stue 7 var lige forude. Ret vildt at tænke på…. Nu ventede en ny hverdag med et nyt hold sygeplejersker på den anden side af vagtstuen.

Elliott klarede flytning flot og jeg havde besluttet mig for at sove hos ham den nat, da vi havde stuen for os selv. MEN kl. 01.30 måtte jeg opgive og gå ovre på forældrevingen for at få sovet lidt…. Jeg kunne simpelthen ikke abstrahere fra de mange nye lyde og alt for meget lys fra hans maskiner og udstyr.

Dag 47 – Første amning

Efter knap 5 timer søvn sad jeg igen hos Elliott, lidt mat i betrækket, men så var det luksuriøst at kunne ligge behageligt i en seng, i stedet for en at sidde i en stol.

Om eftermiddag kom Søren og Ellienor og vi tog en tur i Tivoli Friheden. Vi havde købt årskort, så vi bare kunne køre derind når vi havde lyst eller trængte til at blive luftet lidt.

Til aften, da Søren har lagt Elliott i kuvøsen, var han meget vågen og ville gerne sutte på hans finger. Derfor tog vi chancen og prøver at lægge ham til, for at se om han måske ville ammes…. Og mod forventning tog han fra, on/off i hele 30 min, – mega sejt af en første gang!

Dag 48 – En dag ude…

Jeg var tidligt på færde hos Elliott i dag, da vi skulle til brunch hos min søster og fejre min nieces 4-års fødselsdag.

Efterfølgende kørte vi til Hedensted. Søren skulle over i vores sommerhus på Bornholm, for at se vores nylavet anneks og tage imod de alle møbler jeg havde bestilt. I min iver, var jeg vis kommet til at bestille lige rigeligt….

Jeg ringede i løbet af dagen, for at høre til Elliott, som heldigvis klarede sig eksemplarisk. Jeg havde det altid meget ambivalent med at køre fra ham, for jeg synes i bund og grund ikke at det var i orden af forlade ham. Men personalet mindede mig om, at det var vigtigt at komme lidt ud og få tanket lidt ny energi. Samtidig var det også vigtig for Ellienor, at se sin mor i andre omgivelser end på sygehuset.

Dag 49 – 7 uger i dag – Tillykke Elliott 😊

Vægt: 1700 gram

Jeg fik et lift til Skejby af mine forældre. Men far havde ikke set Elliott siden barnedåben, så han synes det var på tide. Han bor til dagligt i mine forældres sommerhus i Juelsminde, mens min mor bor i deres lejlighed i Skanderborg, indtil hun om 6 arbejdsdage langt om længe kan gå på pension 😊

Elliott var rykket ind på stue 5, da afdelingen skulle modtage tvillinger på stue 6. Flytningen betød, at vi nu var rykket endnu et skridt væk fra vagtstuen…. Jo længere væk Elliott kom, jo bedre klarede han sig, så det var positivt!

Om eftermiddagen stod jeg og masserede Elliotts mave, for at få gang i den og han kvitterede kort efter…. Fejlagtigt troede jeg at han var færdig, med det resultat at han sked en ordentlig stråle ud på mig…. Alletiders Elliott, det var da virkelig lækkert…. Tak min skat :-/

FacebookDel blogindlæg på facebook

Når man bliver en “anden” end den man var…

Billedet er taget, da Søren og jeg var ude at fejre vores bryllupsdag, mens vi var indlagt.

I går fik jeg et par meget betænksomme og yderst relevante spørgsmål, om mine oplevelser med Elliotts alt for tidlige fødsel og indlæggelse på Skejby, af min medblogger Lise i vores blogfællesskab Blogger By Heart. (https://www.instagram.com/byschlagelberger/) (https://www.instagram.com/bloggersbyheart/)

Og lød sådan her: Jeg er sådan lidt nysgerrig ………. Men det er vel et traume du gik igennem? Hvordan har du det med det nu?”

Derfor har jeg valgt at skrive dette indlæg om min personlige rejse efter vores indlæggelse med Elliott.

Livskriser forandrer en…..

OG det gjorde Elliotts for tidlige fødsel bestemt også for mig!

Da vi kom hjem fra sygehuset, var der de første mange måneder kun fokus på at få en hverdag til at fungere på ny. Vi var pludselig en familie på 4, endelig samlet under samme tag og det krævede lidt tilvænning.

Elliott og jeg skulle finde ind i vores nye og hyggelige hverdagsrytme med mødregruppe, babysalmesang og barselsbesøg……. Alt var godt, vi var kommet helskindet igennem den mest traumatiserende periode af vores liv, og vi nødt vitterligt bare at være sammen som familie. Bare os, – ingen alarmer der bippede, ingen stuegang eller sygeplejersker, som kom ”rendende”. (Selvom vi savner dem og tit tænker på dem)

Igennem hele vores forløb på sygehuset var jeg en klippe for Elliott, ikke fordi jeg ikke havde grædt eller været frustreret og ked af det. Men jeg havde holdt sammen på mig selv og været den bedste udgave af mig selv til trods for de alvorlige omstændigheder……. Noget jeg i dag er vildt stolt af!

For mig kulminerede det hele i efteråret 2019, flere måneder efter vi var kommet hjem med Elliott efter 3,5 måneds indlæggelse på Nyfødt Intensiv afdelingen på Skejby.

Jeg begyndte, at få fornemmelsen af, at ikke alt var som det skulle være. Jeg kunne ikke sætte en finger på hvad der er galt! Jeg havde det jo okay, men jeg havde alligevel en mærkelig uro i kroppen…. Havde en fornemmelse af at der var noget på vej, som jeg umiddelbart ikke selv følte jeg var herre over eller kunne kontrollere….

Jeg besluttede mig for at få en henvisning til en psykolog, for at for vendt mine tanker og følelser med en professionel. Søren og jeg havde under indlæggelsen, sammen været til psykolog i Risskov, men på det tidspunkt tror jeg ikke vi var modne nok til at tage imod og tage ind, derfor blev det kun til 2 seancer.

Mit først møde med den ”nye” psykolog startede lettere forvirrende, da jeg ikke var i stand til at fortælle, hvorfor jeg var kommet og hvad jeg har behov for…… Jeg synes jo ikke at det var oplevelserne omkring Elliott indlæggelse, der rumstere, men jeg kunne heller ikke afvise, at det måske i virkeligheden var det, det handlede om…..

Jeg fortalte kort om vores oplevelser og om hvordan Søren og jeg havde reageret i forskellige i situationer. Men jeg synes ikke, at jeg gik derfra med fornyet indsigt og forståelse for min egen lidt mærkelige tilstand. Men jeg besluttede at give det en chance til….

Til anden samtale kom der lidt af et ”gennembrud”. Psykologen sagde noget a la: ”Du må ikke være bange for, at du kommer til at reagere voldsommere nu end du ville have gjort, da du stod midt orkanens øje…..”

Kender I det, at lige pludselig er der noget der bare giver så meget mening????

Det var jo det jeg havde gået og frygtet, at jeg ville bukke under og ikke være i stand til at rejse mig igen..….. At sorgen og de traumatiske oplevelser ville være for voldsomme at kapere, selv her et halvt år efter….

Mærkeligt nok, så forsvandt mine bekymringer med et, fordi jeg havde så meget tiltro til psykologens ord om, at jeg godt ville kunne klare sorgen og traumerne.

Jeg kunne altså godt klare at tage sorgen ind og bearbejde den, uden at risikere ikke at kunne kontrollere den eller miste mig selv til den. Så havde jeg lyst til at græde, skulle jeg græde, havde jeg lyst til at råbe skulle jeg råbe og havde jeg lyst til at lægge låg på, fordi det hele blev for overvældende, skulle jeg uden bekymringer bare gøre det.

Det var en fantastisk følelse jeg havde med mig fra psykologen den dag i december 2019!

Det er dog ikke kun psykologens ord, som skal have hele æren for, at jeg er nået hertil, hvor jeg står i dag!

Jeg fik i efteråret også en kærlig opfordring, fra en god veninde, om at passe på mig selv! Hun synes, hvis jeg havde mod på det, at jeg skulle forkæle mig selv med en clairvoyant healing hos den lokale clairvoyant, Anne Faldt. Hvis ikke det gav mening for mig, kunne jeg da i det mindste få en time helt for mig selv, hvilket ikke var noget der på daværende tidspunkt hang på træerne.

Men oplevelsen var fantastisk og gav så meget mening….. Seancen fik sat nogle ret private ting på plads og introducerede mig til, hvad den spirituelle verden kan…… En verden jeg kun meget overfladisk havde kendt til.

Jeg har siden den dag, forsøgt at finde tid til at meditere dagligt. Jeg bruger Rikke Hertz’ guidede meditationer og de har givet mig en ro, som jeg ikke har kunnet finde andre steder……. Jeg sir bare ”prøv det”!  Og NEJ, du skal ikke sidde i skrædderstilling og sige hmmmmm hmmmm hmmmmm…… (De fordomme jeg havde jeg også inden jeg prøvede det 😊)

Og mine spirituelle oplevelser stoppede ikke her, jeg har efterfølgende brugt Anne igen (https://www.instagram.com/houseofjiva_anne/) og seneste Camila, som har Würtzgaard kanalisering (http://www.wurtzgaard.dk)

Jeg betegner ikke umiddelbart mig selv som nyopdaget spirituel, MEN jeg vil sige, at jeg er blevet utrolig opmærksom på, at bruge min intuition og mærke efter, hvad der føles rigtig for MIG og MIN familie.

Det er som udgangspunkt underordnet for mig, om jeg får nye indsigter og erkendelser hos en psykolog, hos clairvoyant, en kær veninde eller en helt fjerde……. Så længe jeg føler det giver mening for MIG og er med til at udvikle MIG henimod lige præcis den ”ANJA eller frufaber” jeg ønsker at være……

Så slutteligt…..

Det sidste år af mit liv, har været den vildest rejse og jeg har lært nogle helt ny sider af mig selv at kende! Jeg er for evigt blevet en “anden” kvinde end den jeg var……. I hvert tilfælde en ny og mere vis udgave af mig selv. Mine prioriteter har ændret sig og det er ikke de samme ønsker og drømme jeg har for mit eget/min families liv, som jeg havde tidligere.

Det har været en rejse, som til tider har været uoverskuelig, altoverskyggende og skræmmende, MEN jeg vil på ingen måde have været den foruden, når jeg kigger tilbage og ser hvor langt jeg/vi er nået.

Kærligst Anja

Ps. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig 😊

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 6 – Ikke længere et intensivt barn!!!

9-15 april 2020 – Indlægget kan læses på 5 min

Dag 36 – Der kom gang i tarmene…

Sygeplejersken, som ikke havde set Elliott et par dage, syntes han var vokset utrolig meget😊 Elliott var begyndt at få laktulose (afføringsmiddel), og det havde langt om længe sat gang i maven og ikke mindst prutterne….. og de lugtede virkelig grimt, men de havde selvfølgelig også været spærret inde længe…

Maven var fortsat meget udspilet, så der var ikke noget at sige til, at det gjorde ondt at komme af med både prutter og afføring.

Om aftenen forslog aftenvagten, at vi skulle forsøge at ændre Elliott spisemønster fra mælk hver 2. time til hver 3 time. Det ville også gøre det mere fleksibelt for mig, så vi startede op med hver 2,5 time og derefter hver 3 time.

Dag 37 – Moster og Elliotts første øjeblik

Vægt: 1314 gram

Endnu en veloverstået nat, jubiii! Det var så befriende at kunne slippe lidt af ængsteligheden og nervøsiteten, for hvordan natten nu var gået, når jeg åbnede døren til Elliotts stue om morgenen.

Nu hvor Elliott var blevet stabil, var tiden inde til at han skulle udfordres lidt, derfor blev han for første gang lagt til brystet, for at se om han kunne klare at ligge vandret i forhold til hans vejrtrækning. Men selvfølgelig også for at se om han var nysgerrig, … og det var han…….måske også lidt for ivrig! Han havde i hvert tilfælde ikke forudset, at konsekvensen af, at han tog fat i brystet ville resultere i en alternativ ansigtsvask 😊    

Til stuegang var det den samme læge, som også mødte os den aften vi blev indlagt, og hun var imponeret over hvor godt han klarede sig. Hun valgte derfor at skue lidt på indstillingerne på ”Stephanie-maskinen”. Hun reducerede ilttrykket, som kom ned i lungerne fra 11 til 9 og triggeren til 5 i stedet for 10, altså den der mindede ham om at trække vejret. Hun nævnte, at hvis det gik godt, ville de overveje at lægge ham i C-pap dagen efter.

Om aftenen kom min søster, hun skulle sidde med Elliott for første gang. Hun havde tilbudt at sidde med ham, så jeg kunne komme lidt hjem. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var en smule nervøs, og det hjalp absolut ikke på nervøsiteten, at Elliott lavede en del ballade til at starte med….. Situation var selvfølgelig ny for både moster og nevø, men efter lidt tid frem og tilbage i forskellige stillinger, faldt der ro på stuen og vi fik alle en smuk stund sammen.

Den stolte moster – et stort øjeblik!

Dag 38 – Ledsaget udgang

Vægt: 1352 gram, Længde: 39 cm

Lægerne ville i dag lægge Elliott i ”C-pap-mode” på ”Stephanie-maskinen”. Det betød, at han ikke ville få så højt ilttryk ned i lungerne. Dette gav samtidig den ekstra bonus, at der heller ikke kom så meget luft ned i maven. Jeg tror ikke tidligere jeg har nævnt det, men når Elliott skulle bøvset eller af med luft, kunne han gøre dette gennem sonden, og op i en sprøjte uden ”stempel” på, også kaldet “skorstenen”.

Da Elliott havde det værst, og fik de famøse fald i både iltmætning og puls, kunne det ofte skyldes at han ikke kunne komme af med luften…… Det første jeg eller sygeplejerskerne gjorde, var derfor at forsøge at trække luft ud igennem sonden, altså luft fra mavesækken. I nogle tilfælde kunne vi trække over 40 ml luft ud af sonden, hvilket var rigtig meget på sådan en lille fyr.

Om aftenen havde Søren og jeg en tiltrængt alene aften ude….

Jeg kaldte det dengang ledsaget udgang 😉!!!

Dag 39 – Måske skulle Elliott flytte stue…

Vægt: 1383 gram

I dag den 12. april sad farmand med Elliott fra morgenstunden, da jeg havde sat mig for at begynde på min projektledelsesopgave. Da mit vand gik i slut februar, var jeg i gang med en projektlederuddannelse på mit arbejde. Vi skulle afslutte med en skriftlig opgave, som skulle afleveres 1. april. Men på grund af omstændighederne havde jeg fået udsættelse frem til d. 30. april. Så der var behov snart at komme lidt videre, hvis jeg skulle nå det indenfor den nye deadline.

Jeg havde heldigvis være på forkant og havde inden Elliotts ankomst fået skrevet 1/3 af opgaven, hvilket gjorde en kæmpe forskel. Det var nok også var årsagen til, at jeg overhovedet kunne overskue at skulle skrive den færdig. Selvom det var hårdt, var det også en tiltrængt pause væk fra alt sygehus-halløjet.

Kl. 9.30 blev Elliott lagt i den ”rigtige” C-pap, og han klarede skiftet rigtig flot. Han havde stadigvæk fald i iltmætning, men de få fald han havde ”hentede” han selv uden hjælp.

Lille mus i C-pap.

Om eftermiddagen kom Ellienor på besøg, og det var så sødt at se, hvordan hun blev mere og mere modig for hver gang hun kom på besøg, dog turde hun ikke helt røre ham endnu… Se den søde video på min Instragram – https://www.instagram.com/frufaber

Dagens største overraskelse var da vores faste nattevagt fortalte, at hun vurderede, at Elliott snart ikke ville være et intensivt barn mere…., og derfor skulle han måske snart forlade intensiv stue 7!

Dag 40 – En tur i Cirkus Arena

Vægt: 1395 gram

En stille og rolig dag hvor hele den lille familie var samlet på Skejby. I takt med at Elliott klarede sig bedre og bedre, fik moren også mere ro på hele sit system, som havde været i alarmberedskab de sidste 6 uger…. Der var overskud til hygge på stue 7, Ellienor kom med forfriskninger til mig, mens jeg sad med Elliott, samtidig med at hun uddelte ”High fives” til alle inklusiv lillebror 😊

At Elliott ikke længere var kritisk, gav et helt andet overskud, specielt til at være 100 % sammen med Ellienor uden at føle dårlig samvittighed overfor Elliott. Derfor tog vi Ellienor med i Cirkus for første gang, en stor oplevelse, men også skræmmende og overvældende for en pige på knap 2 år….. det havde forældrene ikke lige overvejet :-/

Dag 41 – Mosters første gang alene……

Vægt: 1433 gram

Elliott susede derud ad med vægten, og var meget snart oppe på dobbelt størrelse fra fødslen. Vi havde endnu en familietur i kalenderen – Øko-dag med mine forældre og min søsters familie.

Om aftenen sad min søster med Elliott helt selv, da vi havde besluttet at tage en overnatning hjemme i Hedensted. Heldigvis opførte han sig eksemplarisk 😊 Det var en win/win, for min søster lånte vores værelse på forældrevingen, og hun kunne således få en helt nat for sig selv uden hendes egne børn i sengen….

Dag 42 – NU er det OFFICIELT…… Elliott er ikke længere et intensivt barn….jubiiiii!!!

Vægt: 1533 gram

Min søster ringede da hun kørte fra Skejby, efter hun havde været ovre hos Elliott. Han havde taget 100 gram på, på et døgn….. shit det gik stærkt nu!

Til stuegang reducerede de hans mængde af proteintilskud i mælken fra 4 til 3 gram, fordi han havde taget så meget på. Derudover blev han reduceret i Peyona til ”normal” dosis. Peyona’en havde han fået siden han var få dage gammel. Det var endnu en af de medikamenter, som skulle hjælpe ham med at huske på at trække vejret…..

Og sidst med ikke mindst erklærede overlægen, at Elliott ikke længere var et intensivt barn! Velkommen til en ny hverdag “@frufaber” 🙂

Så sød og meget bevidst 🙂

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 5 – Tiden i respiratoren var snart slut!

2.-8. april 2019 – Indlægget kan læses på ca. 7 min.

Dag 29 – Fotomodel for en dag

Vægt: 1095 gram

I dag blev Elliott vasket ekstra grundigt, da fotograf Tine Sletting, som hyret af Sundhedsstyrelsen, kom for at tage billeder af ham. Billederne skulle bruges til en fotodatabase til brug til pjecer mv. Det blev de fineste billeder….

Til stuegang fik Elliott den helt store tur. Lægen kiggede ekstra nøje på Elliotts mave, som den seneste uge havde været meget udspilet, så de var meget opmærksom på hans fordøjelse. Samtidig kiggede han på Elliotts pung/testikler, og han vurderede at han havde brok i begge testikler. Det var dog ikke noget de ville gøre noget ved, og de forventede at det ville gå i sig selv.

Senere på dagen kom der svar på blodprøverne og Elliotts hæmoglobin var atter for lavt, hvilket betød at han senere skulle have en portion blod.

Dog nåede vi en stor milepæl i dag…. Elliott var blevet så god til at holde varmen, at han ikke længere havde behov for fugten i den lukkede kuvøse, så han var nu kommet i en åben kuvøse.

Elliotts nye seng – en helt åben kuvøse!

Efter en tiltrængt gåtur til moren sidst på dagen, kom jeg retur på stuen og opdagede at Elliott var blevet skalperet på den ene side af hovedet…… Afdelingens professor havde lige været forbi og havde forsøgt at lægge et venflon i hovedet på Elliott….. skøre kælling, kan jeg huske at jeg tænkte….. Det viste sig dog, at det var ”normal” praksis, det virkede bare så utrolig voldsomt og dumt….. specielt når det nu ikke lykkedes alligevel!!!

Elliott og jeg fik her til aften besøg af en kær veninde, som havde fået lavet den sejeste plakat til Elliott…. Den hænger nu og pryder på hans værelse og er et dejligt minde fra tiden på Nyfødt Intensiv.

Dag 30 – Respiratoren-tiden er snart slut…

Vægt: 1160 gram, Længde: 38 cm

Til stuegang vurderede lægen at Elliott kunne komme ud af respiratoren dagen efter, da han var rigtig tilfreds med, hvordan han havde klaret sig. Udfordringen var bare, at der ikke var nogen ”Stephanie-maskine” ledig, og det gjorde moren meget nervøs… Jeg var skrækslagen for at ende i det samme mareridt, som for en uge siden…..

Men så var det godt at der også skete nogle positive ting. Elliott var så småt begyndt at smage på lidt mælk på en vatpind.

Dag 31 – Lægen foreslår at vi leger gemmeleg…..

Vægt: 1209 gram

Mens jeg sad med Elliott denne formiddag, kom en af vores søde sygeplejersker ind og fortalte, at der var netop var blevet en ”Stephanie-maskine” ledig. Jeg fik næsten tårer i øjnene af glæde, jeg var så bekymret for skiftet fra respiratoren… Men, men, men den bekymring måtte vente, da vores kontaktlæge ikke mente at Elliott skulle ud af respiratoren endnu. Derfor foreslog hun for sjov, at vi skulle gemme ”Stephanie-maskinen”, så der ikke var andre der kunne ”tag” den fra os denne gang.

Der er ingen tvivl om, at hændelsen for knap en uge siden, var blevet drøftet på vagtstuerne og på lægekonferencerne, og alle vidste hvad der var forgået på stue 7 den 30. marts. Derfor var det også rart midt i alvoren, at vi kunne joke lidt, og jeg gav ikke desto mindre den pågældende læge en kæmpe krammer, og fik sagt ”tak for kampen” dagen efter episoden, da hendes aften jo absolut heller ikke havde være let.  

Dag 32 – Elliotts tid i respiratoren var forbi

Efter en uge i respirator kom Elliott kl. 12.40 ud af respiratoren, og han klarede til UG med kryds og slange. Resten af dagen fik Elliott noget tiltrængt ro.

Dag 33 – En tiltrængt tur udenfor sygehuset

Vægt: 1263 gram

Alt åndede fortsat fred og idyl på stue 7, og vi tog os en tiltrængt tur udenfor sygehuset. Først et smut på lystbådehavnen efter is og kaffe, og efterfølgende lækker aftensmad på food market.

I dag havde en af de skønne sygeplejersker startet på en bog, hvori sygeplejerskerne kunne skrive søde hilsner og oplevelser med Elliott, samt kunne forklare hvilken behandling han havde været igennem…. Det var sådan en sød tanke!

Dag 34 – Hjem til Hedensted og Legoland

Vægt: 1203 gram

I dag gik turen hjemover, og jeg fik noget tiltrængt kvalitetstid med Ellienor. Vi tog en tur i Legoland sammen med min søster og hendes familie.

Kvalitetstid 🙂

Jeg ringede flere gange i løbet af dagen og fik den samme smøre hver gang: ”Han har det bare så godt”.

Tiden i respiratoren havde gjort en markant forskel for Elliott, selvom det skete på baggrund af nogle ret så dramatiske omstændigheder.

Dag 35 – Tillykke Elliott, 5 uger gammel

Vægt: 1278 gram – næsten dobbelt størrelse….

Har du lyst til at læse næste uges indlæg, kan du klikke HER

FacebookDel blogindlæg på facebook