Uge 6 – Ikke længere et intensivt barn!!!
9-15 april 2020 – Indlægget kan læses på 5 min
Dag 36 – Der kom gang i tarmene…
Sygeplejersken, som ikke havde set Elliott et par dage, syntes han var vokset utrolig meget😊 Elliott var begyndt at få laktulose (afføringsmiddel), og det havde langt om længe sat gang i maven og ikke mindst prutterne….. og de lugtede virkelig grimt, men de havde selvfølgelig også været spærret inde længe…
Om aftenen forslog aftenvagten, at vi skulle forsøge at ændre Elliott spisemønster fra mælk hver 2. time til hver 3 time. Det ville også gøre det mere fleksibelt for mig, så vi startede op med hver 2,5 time og derefter hver 3 time.
Dag 37 – Moster og Elliotts første øjeblik
Vægt: 1314 gram
Endnu en veloverstået nat, jubiii! Det var så befriende at kunne slippe lidt af ængsteligheden og nervøsiteten, for hvordan natten nu var gået, når jeg åbnede døren til Elliotts stue om morgenen.
Nu hvor Elliott var blevet stabil, var tiden inde til at han skulle udfordres lidt, derfor blev han for første gang lagt til brystet, for at se om han kunne klare at ligge vandret i forhold til hans vejrtrækning. Men selvfølgelig også for at se om han var nysgerrig, … og det var han…….måske også lidt for ivrig! Han havde i hvert tilfælde ikke forudset, at konsekvensen af, at han tog fat i brystet ville resultere i en alternativ ansigtsvask 😊
Til stuegang var det den samme læge, som også mødte os den aften vi blev indlagt, og hun var imponeret over hvor godt han klarede sig. Hun valgte derfor at skue lidt på indstillingerne på ”Stephanie-maskinen”. Hun reducerede ilttrykket, som kom ned i lungerne fra 11 til 9 og triggeren til 5 i stedet for 10, altså den der mindede ham om at trække vejret. Hun nævnte, at hvis det gik godt, ville de overveje at lægge ham i C-pap dagen efter.
Om aftenen kom min søster, hun skulle sidde med Elliott for første gang. Hun havde tilbudt at sidde med ham, så jeg kunne komme lidt hjem. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var en smule nervøs, og det hjalp absolut ikke på nervøsiteten, at Elliott lavede en del ballade til at starte med….. Situation var selvfølgelig ny for både moster og nevø, men efter lidt tid frem og tilbage i forskellige stillinger, faldt der ro på stuen og vi fik alle en smuk stund sammen.
Dag 38 – Ledsaget udgang
Vægt: 1352 gram, Længde: 39 cm
Lægerne ville i dag lægge Elliott i ”C-pap-mode” på ”Stephanie-maskinen”. Det betød, at han ikke ville få så højt ilttryk ned i lungerne. Dette gav samtidig den ekstra bonus, at der heller ikke kom så meget luft ned i maven. Jeg tror ikke tidligere jeg har nævnt det, men når Elliott skulle bøvset eller af med luft, kunne han gøre dette gennem sonden, og op i en sprøjte uden ”stempel” på, også kaldet “skorstenen”.
Da Elliott havde det værst, og fik de famøse fald i både iltmætning og puls, kunne det ofte skyldes at han ikke kunne komme af med luften…… Det første jeg eller sygeplejerskerne gjorde, var derfor at forsøge at trække luft ud igennem sonden, altså luft fra mavesækken. I nogle tilfælde kunne vi trække over 40 ml luft ud af sonden, hvilket var rigtig meget på sådan en lille fyr.
Om aftenen havde Søren og jeg en tiltrængt alene aften ude….
Dag 39 – Måske skulle Elliott flytte stue…
Vægt: 1383 gram
I dag den 12. april sad farmand med Elliott fra morgenstunden, da jeg havde sat mig for at begynde på min projektledelsesopgave. Da mit vand gik i slut februar, var jeg i gang med en projektlederuddannelse på mit arbejde. Vi skulle afslutte med en skriftlig opgave, som skulle afleveres 1. april. Men på grund af omstændighederne havde jeg fået udsættelse frem til d. 30. april. Så der var behov snart at komme lidt videre, hvis jeg skulle nå det indenfor den nye deadline.
Jeg havde heldigvis være på forkant og havde inden Elliotts ankomst fået skrevet 1/3 af opgaven, hvilket gjorde en kæmpe forskel. Det var nok også var årsagen til, at jeg overhovedet kunne overskue at skulle skrive den færdig. Selvom det var hårdt, var det også en tiltrængt pause væk fra alt sygehus-halløjet.
Kl. 9.30 blev Elliott lagt i den ”rigtige” C-pap, og han klarede skiftet rigtig flot. Han havde stadigvæk fald i iltmætning, men de få fald han havde ”hentede” han selv uden hjælp.
Om eftermiddagen kom Ellienor på besøg, og det var så sødt at se, hvordan hun blev mere og mere modig for hver gang hun kom på besøg, dog turde hun ikke helt røre ham endnu… Se den søde video på min Instragram – https://www.instagram.com/frufaber
Dagens største overraskelse var da vores faste nattevagt fortalte, at hun vurderede, at Elliott snart ikke ville være et intensivt barn mere…., og derfor skulle han måske snart forlade intensiv stue 7!
Dag 40 – En tur i Cirkus Arena
Vægt: 1395 gram
En stille og rolig dag hvor hele den lille familie var samlet på Skejby. I takt med at Elliott klarede sig bedre og bedre, fik moren også mere ro på hele sit system, som havde været i alarmberedskab de sidste 6 uger…. Der var overskud til hygge på stue 7, Ellienor kom med forfriskninger til mig, mens jeg sad med Elliott, samtidig med at hun uddelte ”High fives” til alle inklusiv lillebror 😊
At Elliott ikke længere var kritisk, gav et helt andet overskud, specielt til at være 100 % sammen med Ellienor uden at føle dårlig samvittighed overfor Elliott. Derfor tog vi Ellienor med i Cirkus for første gang, en stor oplevelse, men også skræmmende og overvældende for en pige på knap 2 år….. det havde forældrene ikke lige overvejet :-/
Dag 41 – Mosters første gang alene……
Vægt: 1433 gram
Elliott susede derud ad med vægten, og var meget snart oppe på dobbelt størrelse fra fødslen. Vi havde endnu en familietur i kalenderen – Øko-dag med mine forældre og min søsters familie.
Om aftenen sad min søster med Elliott helt selv, da vi havde besluttet at tage en overnatning hjemme i Hedensted. Heldigvis opførte han sig eksemplarisk 😊 Det var en win/win, for min søster lånte vores værelse på forældrevingen, og hun kunne således få en helt nat for sig selv uden hendes egne børn i sengen….
Dag 42 – NU er det OFFICIELT…… Elliott er ikke længere et intensivt barn….jubiiiii!!!
Vægt: 1533 gram
Min søster ringede da hun kørte fra Skejby, efter hun havde været ovre hos Elliott. Han havde taget 100 gram på, på et døgn….. shit det gik stærkt nu!
Til stuegang reducerede de hans mængde af proteintilskud i mælken fra 4 til 3 gram, fordi han havde taget så meget på. Derudover blev han reduceret i Peyona til ”normal” dosis. Peyona’en havde han fået siden han var få dage gammel. Det var endnu en af de medikamenter, som skulle hjælpe ham med at huske på at trække vejret…..
Og sidst med ikke mindst erklærede overlægen, at Elliott ikke længere var et intensivt barn! Velkommen til en ny hverdag “@frufaber” 🙂
Del blogindlæg på facebook