Del 2 – Adoption, vores overvejelser og godkendelsesproces

Med beskeden fra Horsens sygehus;

”At de IKKE ville anbefale, at vi gik ud i det private og brugte en masse penge, fordi de troede ikke på, at vi kunne opnå en graviditet”

Shit en besked at få…. Lige der i telefonen, havde en læge netop fortalt mig, at hun ikke gav os mange chancer for at blive gravide med ”hinanden”…… Med den besked blev vi afsluttet i Horsens.

Men den “forbandende” læge skulle ikke få ret!

Derfor valgte vi at kontakte IVF-SYD…. Dog sad ordene fra lægen i Horsens fast i min hukommelse, og jeg havde derfor behov for en plan B – adoption!

For tænk nu, hvis hun fik ret!!!

Mig og mit Gudbarn, som er min søsters ældste datter.

Jeg fik “overtalt” Søren til, at vi skulle gå i gang med en godkendelsesproces til adoption.

På omtrent samme tidspunkt fødte min søster hendes første barn. Jeg var med til fødselen og fik den store ære af, at blive gudmor til Melia. Jeg var glad og stolt på både egne og deres vegne, men det var også en hård tid, for vi vidste jo ikke, om det en dag blev vores tur. Mine forældre stod helt sikkert også i en mærkelige “klemme”, fordi de var jo lykkelige for deres første barnebarn, men samtidig vidste de jo også hvad vi gennemgik! Derfor kunne familiesammenkomsterne godt blive en anelse akavede, fordi alle forsøgte på bedste vis at tage hensyn til os.

Derfor blev mit ønske om en plan B yderligere forstærket hen mod sommeren 2015.

Indsamling af dokumentation

Vi fik indsamlet bunkevis af ”beviser” til Statsforvaltningen, for vores ret til at blive forældre. Sådan føltes det i hvert tilfælde. Vi skulle sende alt fra vielsesattest til min sygehusjournal, i forbindelse med min diskusprolapsoperation, selv Sørens hul i hjertet da han var spæd, skulle de have dokumentation for. Læse mere om kriterierne HER.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk det var en smule angstprovokerende. For ikke nok med at vi skulle involvere forholdvis mange mennesker i vores meget private proces omkring en mulig adoption. Men frygten for at “nogen” kunne knuse vores drøm om en familie, var virkelig hjerteskærende og en smule frustrerende.

Ansøgningsprocessen var oveni rimelig omstændig, særlig fordi vi jo vidste, at vi ville blive gode og omsorgsfulde forældre til det barn, som vi forhåbentlig ville blive velsignet hvad end det måtte være igennem fertilitetsbehandling eller adoption.

Men langt om længe fik vi samlet alle dokumenter, og sendt dem af sted til Statsforvaltningen, og fik efterfølgende en kvittering på, at vores ansøgning var modtaget.

Hurtig respons

Stik imod vores forventning, fik vi allerede efter en måneds tid, svar om at vores ansøgning var blevet godkendt. Og vi havde endda i mellem tiden, skulle sende supplerende oplysninger om min diskusprolapsoperation tilbage i 2007.

Vi fik samtidig en tid til en samtale med en socialrådgiver på Statsforvaltningen i Århus.

Vi ankom til Statsforvaltningen en smuk sommerdag, og da vi endelig fandt indgangen og trak et nummer til ankomstskranken, var vi i chok!!

Her sad vi håbefulde og spændte på det forstående møde om vores fremtid som forældre. Men det blev hurtigt tydeligt for os, at de fleste andre i venteværelset ikke havde samme ærinde. De lignede tværimod nogen, der var klar til kamp, og det var nok desværre ikke en fælles kamp, men en kamp mod hinanden om fælles børn…. Det var helt ærligt vildt trist!

Oplevelsen fik tankerne lidt på afstand, og vores egen nervøsitet dalede en smule. Vi havde haft en masse forestillinger, og nok også en del fordomme om mødet med denne tørre kiks af en socialrådgiver.

Men disse blev heldigvis gjort fuldstændig til skamme. Det viste sig at blive en utrolig behagelig samtale, og vi var begge meget positive, da vi forlod sagsbehandlerens kontor efter en god times tid.

Godt en måned efter kom afgørelsen… ”I er godkendt i fase 1”, og vi havde nu et år til at taget springet til fase 2, altså rundkredse-kurset! (Ingen fordomme her😉)

Men vi nåede aldrig så langt, læs i næste indlæg hvorfor!

Har du spørgsmål til vores adoptionsovervejelser eller processen, er du altid meget velkommen til at skrive et spørgsmål herunder eller sende mig en mail på frufaber@outlook.dk.

Tak fordi du havde lyst til at læse med.

Kærligst Anja

Hvis Du ikke har læst mit første indlæg i vores fertilitetshistorie, kan du klikke HER

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 13 – Nu overtog Elliott showet, han ville hjem!

28. maj – 3. juni – Indlægget kan læses på 4-5 min.

Dag 85 – 3 mdr. vaccination

I dag begyndte vi at køre efter Elliott eget spisemønster. Han klarede sig utrolig flot, og tog bryst til alle måltider, hvorefter han blev suppleret i sonden.

Kl. 14.00 blev Elliott vaccineret. Nu var det bare at krydse fingre for, at han ikke indenfor de næste 6-8 timer ville få feber.

Kl. 22.00 var der fortsat ingen feber, så det virkede til at Elliott havde klaret skærene.

Dag 86 – Endnu et nyk nedad

Vægt: 2925 gram, Hovedomfang: 33,5 cm, Længde: 47 cm

Efter kun 2 dage i flow 6, blev Elliott i dag skruet ned i flow 4 på HNF’en, og han klarede det så flot. Efter sidste uges forskrækkelse og derouten til flow 8, var det næsten ikke til at fatte, at han allerede var i flow 4.

Til stuegang var lægen bekymret for Elliotts hovedomfang, som var øget med 1,5 cm siden sidste uge. Det viste sig heldigvis senere at være uden grund, da han lå lige spot on på kurven.

Senere samme dag kom Ellienor og Søren på forlænget weekend i anledningen af Kristi Himmelfartsferien. Det skulle blive dejligt at have en masse dage sammen som familie.

Dag 87 – Første sleepover på familiestue 1

Endelig… alle sammen sovende under samme tag, det var så rart.

For morgen til aften blev der hygget med strandtur for de 3 banditter der måtte forlade sygehuset, og senere besøg af skønne naboer til kaffe og kage 😊 Og alt imens lå Elliott super flot i flow 4.

Dag 88 – Nu helt uden noget…..

Vægt: 2975 gram

Der blev morgenhygget i sengen med begge børn. Det er den mest fantastiske følelse, at kunne holde om begge sine børn, og vide at de var helt okay, og at vores lille familie nok skulle klare det!

Til formiddag tog vi endnu engang i Leo’s legeland og hyggede med Ellienor.

Da vi kom tilbage til afdelingen, havde en af de unge sygeplejersker taget HNF’en af Elliott, og han lå nu helt uden støtte, og trak vejret helt selv. F..ck hvor var det vildt, jeg havde en søn, der efter 3 mdrs. indlæggelse lige pludselig havde fået fart på og nu næsten kunne det hele selv 😊

My baby in white

Dag 89 – tidligt på færde

Elliott valgte her til morgen at vågne kl. 4.30 og faldt først i søvn, da resten af familien vågnede kl. 6.00, så mens Søren og Ellienor gik over og fik morgenmad, tog jeg mig en ekstra morfar.

Vi blev hos Elliott hele dagen, og han klarede sig fortsat superflot uden støtte, hvis alt gik vel, kunne vi komme hjem om en god uges tid.

Dag 90 – Tillykke Elliott, du er nu en 3 kg’s dreng.

Elliott blev her til morgen kontrolvejet for sikre, at han tog nok på, efter han nu selv skulle melde sig til alle måltider! Og minsandten om han ikke havde nået endnu en milepæl, nemlig hele 3 kg og 20 gram!

Søren og Ellienor kørte hjem til middag efter en forlænget weekend på Skejby.

Senere kom min søster forbi med lækkerier, og vi hyggede os, mens hun sad med Elliott.

Moster & mister Elliott

Dag 91 – 13 uger gammel

Hele dagen i dag var der fokus på hvornår og hvilke kriterier der skulle være opfyldt, for at vi kunne få Elliott med hjem.

Til stuegang fortalte lægen, at Elliott skulle overvåges i 7 døgn uden vejrtrækningsstøtte. Tidligere havde der været snak om, at vi skulle blive et ekstra døgn uden overvågning, men det virkede ikke til at være nødvendigt.

Inden udskrivelse skulle Elliott have fortaget en hørescreening og hjernescanning, og øjenlægerne skulle ligeledes foretage deres sidste vurdering, inden vi kunne blive udskrevet sidst på ugen.

Elliott var helt med på at han snart skulle hjem, for han havde det seneste døgn kun haft behov for at få suppleret amningen en enkelt gang.

Senere på dagen fik vi besøg af den THO-sygeplejerske, som stod for “Tidlig-Hjemme-Ophold”, som skulle ”følge” med os hjem efter udskrivelsen fra Skejby. Vi fik lagt en plan for Elliott, og aftalte at hun skulle komme hjem til os den efterfølgende mandag.

Det virkede helt surrealistisk at skrive, men om en uge ville vi være hjemme, og Elliott ville være der sammen med os.  

Denne skønne fyr skulle endelig med os hjem om under en uge!
FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 12 – Flashback til tiden på intensiv!

21.-27. maj 2019 – Indlægget kan læses på 4-5 min

Dag 78 – Dagen hvor jeg fik flashback til tiden på intensiv

Jeg var lettere groggy her til morgen, da jeg havde ”stået” for begge Elliotts natlige måltider. Nogle gange havde jeg den luksus, at nattevagten hvis hun havde tid, kom ned og gav det ene af måltiderne, så jeg kunne få mere end et par timers sammenhængende søvn. Elliott skulle have aften-/natmåltider kl. 22, kl. 01, kl. 04 og kl. 07. Hvert måltid inkl. udmalkning, tog ca. 1 time fra mit vækkeur ringede, til jeg atter kunne lægge hovedet på puden igen….

Til stuegang valgte lægerne at skrue ham ned til flow 6. Den dag han blev lagt i HNF/High-Nasal-Flow gik han hurtigt fra flow 8 til 6, men han kæmpede for meget med vejrtrækningen efterfølgende, at de valgte at skrue op igen. Men 2. gang skulle forhåbentlig være lykkens gang. Lægen sagde sågar, at han muligvis ville komme helt ud af HNF’en dagen efter….. Og så ville han være helt uden støtte.

Men sådan skulle det ikke gå

Hen på eftermiddagen deltog jeg i det obligatoriske førstehjælpskursus, som var et alle forældre skulle igennem inden udskrivelse.

Da jeg var retur på stuen, lavede Elliott 2 mega pulsfald og blev fuldstændig bevidstløs. Jeg var i chok, og fik flashback til de mange uger på intensiv stue 7! Det var modbydeligt, og mindede mig atter om hvor skrøbelig han stadigvæk var. Han blev efterfølgende skruet op i flow 8 igen…. Ikke sjovt når det går tilbage i stedet for frem. Udsigten til at komme hjem blev lige forlænget der….

En ramt lille mus efter dagens hændelse – total flashback 🙁

Dag 79 – Taknemmelighed

Vægt: 2710 gram, Længde: 45 cm, hovedomfang: 33 cm

Natten forløb med en meget urolig søn ved min side, og kl. 4 valgte sygeplejersken at tage ham med ned på stue 4 resten af natten, så jeg kunne få sovet lidt.

Åh de sygeplejersker altså…… De har og vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Altid klar med en hjælpende hånd, og en intuitiv evne til at læse Elliotts og mine behov. Taknemmelighed er et fattigt ord!

Dagen bød heldigvis kun på få pulsfald og intet mindre end 4 amninger 😊

Dag 80 – Ups I did again!

Jeg var igen faldet i søvn til Elliotts måltider om natten. En ting var at falde i søvn mens jeg ammede, en anden var, at jeg også gjorde det, mens jeg gav ham sonde i nattens løb. Ikke så heldigt, for så fik stakkels Elliott jo ikke noget at spise….ups!

Endnu en øjenundersøgelse blev fortaget i dag og fortsat uden anmærkninger, ny kontrol blev derfor 14 dage senere.

Et smut til psykolog

Sidst på eftermiddagen tog Søren og jeg til vores første psykologsamtale. Det var mit store ønske, at vi kunne blive lidt klogere på hinanden, og hvorfor vi har reageret så forskelligt igennem hele indlæggelsen. Men for pokker hvor var det svært, for vi havde virkelig oplevet denne livskrise på helt forskellige måder, og det er først her et år senere, at jeg i bagklogskabens klare lys kan se, hvordan mine reaktioner og handlinger i flere henseender havde påvirket Søren og vice versa.

Dag 81 – Måske i flow 6 efter weekenden

Til stuegang aftalte vi med overlægen, at Elliott skulle i flow 6 efter weekenden, også var det blot at krydse fingre for, at det ville lykkes denne gang. Hun fortalte også, at vi kunne komme hjem, når Elliott kunne klare sig uden HNF’en eller anden iltstøtte i en uge. Men vi fornemmede, at vi som minimum skulle være på afdelingen frem til hans 3 mdr. vaccine den 4. juni 2019.

Hvis vi mod forventning skulle blive udskrevet inden, skulle vi retur på sygehuset, og indlægges til observation i 48 timer efter vaccinationen, for at kunne have hjælpen tæt på, hvis han skulle reagere på vaccinationen. Inden hjemkomsten skulle vi ligeledes have foretaget en hørescreening.

Dagen bød også på en tur i Leo’s legeland med Ellienor i anledningen af forældrenes bryllupsdag 😊

Dag 82 – Klar til endnu en fest

Der blev hygget ekstra meget denne morgen, da Elliott senere skulle passes på stue 6. Vi skulle nemlig til vores nevøs konfirmation i Hedensted.

Klar til festivitas 🙂

Selvom vi nu boede på en familiestue på afdelingen, var personalet fortsat hjælpsomme og flinke til at minde os om, at det var helt okay fortsat at tage ud af huset, selvom vi nu havde ”ansvar” for at passe ham selv😊

Det blev en dejlig dag, og på turen tilbage afleverede jeg Ellienor hos min forældre, da de skulle på tur til Hvidbjerg med min søster og hendes familie. En tur vi skulle have været med på sammen, men som vi måtte have tilgode.

Dag 83 – Rolig dag med tid til voksensnak.

En stille dag på familiestue 1, hvor vi kunne hygge ekstra meget om Elliott og os selv, nu hvor Ellienor var på tur med min familie. Så der blev bestilt sushi og wok, og vi fik mulighed for lidt tiltrængt voksentid.

I morgen ventede flow 6, så vi var en lille smule spændte på Elliotts reaktion.

Dag 84 – 12 uger gammel og nu i flow 6

Vægt: 2900 gram

Elliott blev allerede fra morgenstunden skruet ned i flow 6 og han klarede det så flot. Jeg må indrømme, at jeg havde været meget nervøs og var derfor utrolig lettet over at det nu var veloverstået.

Min store dreng 🙂

I dag rundende Elliott 12 uger og det var ret vildt at tænke tilbage på de 12 uger, vi havde været igennem sammen med ham. Det er fortsat uvirkeligt for mig, at han klarede det så godt, som han gjorde. Han var gået fra 740 gram til 2900 gram, startede i respirator på dag 0 og lå nu dag 84 kun i HNF, og måske helt uden noget støtte indenfor kort tid.  

I morgen stod det på endnu en milepæl, nemlig jans 3 mdr. vaccine.

Meget glad for den lille blæksprutte, som han elskede at putte med.

Tak for fordi du læste med 😊

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook

Mini-guide til DIG med en kendt ægdonor

En ægdonor kan være kendt, anonym eller åben (ikke-anonym)

En kendt ægdonor, som jeg vil beskrive i dette indlæg, vil ofte være en donor, som modtageren selv kender privat eller alternativ finder selv. En anonym ægdonor er ukendt for modtageren og vil altid være det, det eneste der er kendt for modtager kan være højde, vægt, hudfarve, hårfarve, øjenfarve, alder og evt. blodtype. En  åben ægdonor vil ofte give mulighed for at udveksle flere oplysninger. Barnet vil herunder få kan mulighed for at få kontaktoplysninger på ægdonoren, når barnet fylder 18 år.

Hvis dig der læser med, kunne tænke dig at blive ægdonor, kan du læse mere om det her på Fertilitetsliv.dk.

Denne miniguide er mine anbefalinger til DIG, som selv skal i gang med at lede efter en kendt ægdonor eller som allerede er i proces ægdonation.

Den første kontakt

Kontakten til en kendt ægdonor kan ske på forskellige måder, herunder er dem, jeg har kendskab til:

  • Søster, veninde eller omgangskreds mv.
  • Facebook-gruppen ”Den hemmelige gruppe – bliv ægdonor. (Her fandt vi selv vores donor)
  • Hvis du har kendskab til andre grupper eller lign., må du meget gerne sende dem til mig, så vil jeg blive glad. Mail: frufaber@outlook.dk

Hvis du har lyst til at læse mit indlæg som jeg har skrevet til Fertilitetsbaby.dk, om den dag, hvor jeg lagde et skriv op i den ”Den hemmelige gruppe – bliv ægdonor”, så klik HER.

Her er det skriv jeg lagde op den 16 marts 2016:

Vi søger dig, som kan hjælpe os med at skabe vores familie!
Vi er ufrivilligt barnløse på 3 år og har været igennem 8 mislykkede forsøg. Vi er henholdsvis 33 og 37 år og har været sammen i 11 år. Vores situation er den, at jeg ikke selv producerer mange æg og forventes at gå i overgangsalder tidligt. Derudover skal min mand have foretaget et udtræk, en såkaldt TESA (biopsi i testiklerne), for at få sædceller til mikro-inseminationsbehandlingen.
Vi søger derfor en kvinde, som har lyst og er villig til at donere flere æg, end de 4-6 æg det er tilladt at donere ved hjælp af en ukendt ægdonor fra fertilitetsklinikkens kartotek. Klinikken i Fredericia har derfor anbefalet os at søge en kendt donor, da vores chancer for befrugtet æg og en efterfølgende graviditet dermed bliver højere.
De kærligste hilsner
Anja og Søren

Herefter fik vi kontakt til vores kommende ægdonor og aftalte videre herfra

Første møde (Hvis I altså vælger at mødes)

Vi valgte selv at mødes med vores ægdonor, for på den måde at kunne mærke efter, om det var det rigtige match for os. Herunder er de ting jeg vil anbefale, at I får afstemt med jeres kommende ægdonor.

Hvordan skal selve donationen foregå?

  • På hvilken fertilitetsklinik skal ægdonationen foregå?
  • Medicin til ægdonor (Skal du sørge for det eller gør klinikken det)
  • Skal du som modtager være med til ægudtagning? (Jeg var med til vores, læs om min oplevelse i et kommende blogindlæg)
  • Økonomi – Får ægdonor sin kompensation via klinikken eller fra dig? (Det sidste er ikke ”lovligt”, men vi gjorde det fordi klinikken ikke gav kompensation til en kendt ægdonor.)

Når du bliver gravid og får ønskebarn

  • Hvor meget kontakt skal I have? Sørg for at forventningsafstemme!!

Det er så vigtigt at donor er med på, at du/I fx ikke ønsker kontakt, når du har opnået graviditet.

Jeg ved godt det er vildt svært at få talt om, da DU måske er bange for at skræmme din kommende ægdonor væk. Men det er bare så utrolig vigtigt at få talt om!

  • Lav fx en aftale om at det kun er jer der tager kontakt, men mindre der sker noget uopsættelig, hvis det er det DU/I ønsker.
  • HUSK altid at mærke efter, hvad der føles rigtig for dig/jer og lad vær’ med at overskride jeres egne grænser.

Det var mine aller bedste råd til jer. Ønsker dig held og lykke med rejsen og spørg endelig, hvis du har noget på hjertet 🙂

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 11 – HNF og Familiestue, here we come!

14-20 maj 2019 – Indlægget kan læses på 5 minutter

Dag 71 – Vi laver forberedende øvelser til hjemkomsten

Endnu en nat var gået fint, og Elliott havde ligget i 21-25% ilt, så forhåbentlig betød det, at han skulle i HNF, High-Nasal-Flow i dag.

Forberedelserne til at komme hjem, var sat i gang. Elliott kom i aftes i en vugge, og jeg lagde helt selv hans sonde på ham efter han havde været i bad.

Resultatet af morens anstrengelser 🙂

Hvis ikke amningen fungerede fuldt ud, når vi skulle hjem, ville vi komme hjem med sonde. Derfor var det vigtigt, at vi som forældre kunne lægge sonden selv, ellers skulle vi ind på sygehuset 2 gange om uge, for at få det gjort.

Til aften fik jeg en god veninde på besøg, og vi sad hos Elliott det meste af aftenen og hyggesnakkede. Jeg ved jeg har sagt det før, men det var så dejligt med besøg. Ikke fordi jeg følte mig ensom, når det bare var Elliott og jeg. Men det var rart også at høre om verden udenfor sygehuset.

Dagen i dag bød desværre ikke på HNF, så måtte det blive dagen efter!

Dag 72 – Endelig i HNF

Vægt: 2510 gram, Længde: 43,5, Hovedomfang: 31,5 cm

Elliott kom af med en kæmpe afføring her til morgen, hvilket nok havde påvirket hans lidt høje iltkrav i løbet af natten.

Elliott blev som sædvanligt vasket, puslet og jeps, så snuppede vi lige en amning på små 15 minutter inden der var dømt puttetid hos moren.

Over middag kørte jeg i Jysk, for at høre om de ikke ville sponsorere havemøbler til altanen på Forældrevingen. På daværende tidspunkt, stod der to godt brugte taburetter og en enkel stol med tilhørende bord. Livet på Nyfødt Intensiv var, som I ved, ikke altid fyldt med lyspunkter, derfor var det faktisk utrolig rart, at kunne have nogle enkelte stunder som fx en frokost i solen på altanen på Forældrevingen.

Til aften tog jeg til Skanderborg for at spise med mine forældre og min søster, for efterfølgende at tage i  Orangeriet for at se håndbold

Da jeg kom tilbage på Skejby efter en forrygende håndboldkamp, lå Elliott i HNF og han klarede sig allerede så godt, at sygeplejersken valgte at skrue ham ned fra flow 8 til 6 😊 Flowet er det tryk som ilt kommer med igennem næsebrillen.

Nu i HNF – High-Nasal-Flow

Dag 73 – Travlhed på stue 5

I dag skulle Elliott igennem 2 undersøgelser.

Den første var endnu en øjenundersøgelse, som heldigvis fortsat så fin ud. Jeg havde været en smule nervøs, da der var flere børn på afdelingen, som var endt på Riget, fordi de havde opdaget nogle forandringer i øjnene. Men jeg kunne puste ud, da alt var godt!

Herefter fulgte en scanning af hjernen. Til den seneste scanning havde de været obs på en grad 1 blødning. En grad 1 blødning svarede umiddelbart til et blåt mærke, så det var ikke en alvorlig blødning, men lægerne ville være sikre på, at den ikke havde udviklet sig. Resultatet af scanningen ville vi først få senere.

Jeg snakkede med sygeplejersken om muligheden for en familiestue og da lægen kom til stuegang, fik vi at vide at der var en ledig allerede dagen efter. Puha nu synes jeg faktisk det blev en anelse nervepirrende. En familiestue betød jo, at vi skulle vinke farvel til det der havde været mit/vores hjem de seneste 10 uger, nemlig værelset på Forældrevingen.

Men det betød samtidig også, at jeg ville være hos Elliott både dag og nat, og at jeg nu umiddelbart skulle sørge for alle hans måltider, også dem om natten….

Dag 74 – Første ærlige bussemand og familiestue

Vægt: 2550 gram

Farmand havde morgentjansen, mens jeg fik Ellienor i bad, for vi skulle til fest. Min kusine skulle konfirmeres og vi havde besluttet os for at tage med og fejre hendes store dag.

Men inden vi hoppede i det pæne tøj, nåede jeg lige en amning og IKKE mindre end en ægte bussemand blev pillet ud af Elliotts lille fine næse. En første gang for alting 🙂

Da vi atter var retur på Skejby begyndte vi så småt at pakke sammen på vores værelse og flyttede det over på afdelingens familiestue 1.

Den nat sov jeg for første gang sammen med min søn i vores nye hjem på Familiestue 1 😊

Dag 75 – Puha det var sørme hårdt at blive fuldtidsforældre overnight

Jeg var en smule træt denne morgen, da jeg havde været oppe hver 3. time helle natten, for at give Elliott mad i sonden og malke ud. Det tager ca. 20-30 minutter at give maden og omkring et kvarter at malke ud.

En lille smule mat, men fyldt med kærlighed til den lille fyr, som klarer sig fantastisk med HNF’en.

Til stuegang fik vi svaret på Elliott hjerne scanning. Det viste sig, at Elliott havde haft 2 grad 1 blødninger, hvoraf den ene var blevet til en cyste. Jeg nåede at blive mega nervøs, men lægen sagde, at den var ubetydelig og ikke ville give mén, heldigvis.

Dag 76 – Ammerekord

En træt farmand sad denne morgen med Elliott….. Efter en festlig bytur, hentede jeg Søren på Vesterbro Torv kl. 02.30, selvom han mente han sagtens kunne gå til Skejby….yeah right.

Afføring kæmpede Elliott fortsat med, og hver gang han pressede gik det hårdt udover hans vejrtrækning og hans behov for supplerede ilt.

Til kl. 16 måltidet blev Elliott først ammet ved det ene bryst i 16 minutter, herefter fik han 15 ml i sonden. Men da han fortsat var vågen, lagde jeg ham til det andet bryst, og han spiste yderligere i 19 minutter. BUM 35 minutters amning! Se den søde video af ham på min Instagram.

HNF, mæt og en fortsat utrolig vågen dreng.

Dag 77 – 11 uger gammel

Vægt: 2660 gram (110 gram henover weekenden)

Til stuegang kom lægen ind på, at de ville sætte ham ned i flow’et, som det hedder, når man ligger i HNF. Samtidig ville hun sætte ham op i Peyona igen, da han fortsatte med at lave pulsfald. Peyona er medicin, som skal hjælp ham til at huske at trække vejret.

Endnu en dag med ammesucces! 3 gange af henholdsvis 15, 22 og hele 45 minutter. Måske det kan virke lidt underligt, at jeg fortæller så meget om amningen. Men det betød utrolig meget for mig, at jeg kunne give ham det bedste af det bedste.

Jeg havde selvfølgelig den fordel, at jeg også ammede Ellienor, men det var på ingen måder givet, at det ville lykkes med Elliott. Elliott havde jo siden fødslen været vant til ikke at skulle arbejde for føden, når han fik mælk igennem sonden. Men jeg tog heldigvis kampen og vandt 😊

Tak for fordi du havde lyst til at læse med 😊

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook

Del 1 – Fertilitetsbehandling, Horsens sygehus

Endelig!

Efter 2 måneders tid med bloggen får I langt om længe det første indlæg om vores fertilitetsbehandling og starten på de hårdeste 4 år i vores liv. ….. på daværende tidspunkt!

Dengang vidste vi selvfølgelig ikke, hvad der ventede os i fremtiden, for Elliotts alt for tidlige ankomst, står selvfølgelig lige nu som det aller sværeste, vi som familie har skullet igennem!

Til kærlighedsfest og klar parat til projekt Faber-baby

 Projekt baby

Når manden siger; ”Jeg kan godt forstå, hvis du finder en anden at få børn med…”

Efter mange overvejelser, celleforandringer med tilhørende keglesnit, besluttede vi os i sommeren 2013, at smide p-pillerne og gå all in på projekt baby.

Det havde ellers været lige ved og næsten, at vi allerede et par år før havde taget springet og smidt p-pillerne, men jeg fik kolde fødder og kunne ikke slippe tosomheden og den frihed det gav mig/os.

Min omgangskreds inkl. min lillesøster, var heller ikke for alvor begyndt at få børn, så der var ikke et ”pres” fra den front. Nu tænker du måske, om vi mon ville havde have taget springet, hvis vi vidste hvad der ventede os? Ærligt talt, så nej…. Jeg tror, ikke vi havde været klar!

Thailand 2013-2014

Vi var taget på ø-hop i Thailand, henover julen og nytåret efter det første halve år, uden skyggen af en positiv graviditetest. Vi var dog begge sikre på, at en kærlighedsferie var lige det der skulle til, for at det kunne lykkes os at blive gravide….

Afslapning, så må det da kunne lykkes!

Jeg husker, at jeg en af de første aftener endte med at stå på hovedet i sengen i vores lille hyggelige hytte, efter lidt lagengymnastik….for så kunne ”det” da ikke komme ud, og så måtte ”det” jo blive der oppe og gøre sin magi……. Men magien udeblev, og vi var fortsat uden positiv graviditetstest efter en skøn rejse med masser af sol, elskov og nydelse……ØV!

Da vi var kommet hjem, besluttede Søren sig for, at han ville have testet sit sæd. Han havde længe haft en fornemmelse af, at ikke alt var som det skulle være.

Vi var dog fortrøstningsfulde, og tænkte at hvis der var noget galt, skulle vi nok bare henvises til fertilitetsbehandling, og så ville vi være gravide, inden vi kunne nå at se os om! MEN sådan skulle det altså ikke lige gå!

Ingen sædceller i sædprøven…

En dag i januar måned 2014 kommer jeg hjem fra arbejde, og ser Søren sidde i køkkenet, han ser fuldstændig ødelagt ud! Da jeg spørger ind til hvad der er sket, begynder han at få våde øjne og trak så vejret dybt!

Han fortalte, at han netop var blevet ringet op af den læge, som han ugen forinden havde afleveret en sædprøve hos! Og der var ingen sædceller i den afleverede prøve…… Lægen var tilpas fræk nok til at spørge, om Søren nu var sikker på, at han havde ramt koppen…. God stil…. NOT, prøv lige at træde på en mand der i forvejen ligger ned!!!

Søren var knust, og sagde til mig, at han godt kunne forstå, hvis jeg havde lyst til at finde en anden mand at få børn med. På det tidspunkt havde vi være gift i knap 6 år og sammen i 9, så jeg skulle selvfølgelig ingen steder, og det fik han da også at vide lige med det samme.

Testiklerne undersøges…

Vi blev herefter henvist til Fertilitetsklinikken på Horsens sygehus , hvor første skridt var at finde ud af, om der var sædceller indeni selve testiklerne. Da man ikke fandt sædceller i Sørens sædprøve, formodede lægerne, at det skyldets en lukket sædleder.

En lukket sædleder kunne være forårsaget af mange ting, fx klamydia, hvilket vi begge havde haft. Men en lukket sædleder betød heldigvis ikke, at der ikke ville kunne være levende sædceller indeni selve testiklerne.

Derfor fik Søren foretaget en såkaldt TESA, hvor de ved hjælp af en meget lang nål, tog en biopsi og undersøgte om der var sædceller i det udtrukket væv. Til vores held viste det sig, at der var sædceller og at de var af så god kvalitet, at de ville kunne bruges til ICSI, også kaldet reagensglasbehandling.

Vi var ovenud lykkelige og var så opsatte på at komme i gang. Vi var sikre på, at projekt baby nok skulle lykkes. Inden vi kunne komme i gang, skulle jeg dog lige have fortaget et par rutinemæssige blodprøver.

Nu også problemer med mig…

En af blodprøverne viste nemlig, at jeg havde et lavt AMH. AMH er et hormon som dannes i de små ægblærer og som fertilitetsklinikken via en blodprøvekan bruge til at vurdere mængden af æg, som kan modnes i æggestokkene.

Et lavt AMH indikerede at min ægreserve var meget lav, og at jeg med alt sandsynlig ville gå for tidligt i  overgangsalder. Heldigvis var et lavt AMH ikke ensbetydende med, at jeg ikke kunne blive gravid. Da værdien umiddelbart ikke siger noget om kvaliteten af mine æg, – så der var fortsat håb for os 🙂

Fertilitetsbehandling på Horsens sygehus.

Jeg husker tydeligt den første gang, vi kom ind til ægudtagning og sad spændte i venteværelset, indtil det blev vores tur. Vi jokede lidt og havde overskud på kontoen. Men da det ene par efter det andet forlod venteværelset, duknakkede og med røde øjne, forsvandt det gode humør hurtigt.

Vi havde på daværende tidspunkt ikke en ide om, hvad fertilitetsbehandlingen ville gøre ved os, for vi forventede ikke en kamp….. Vi var på ingen måde klædt på til den lange seje kamp, der lå forude.

Til første ægudtagning havde en scanning vist, at der i alt var 7 ægblærer, hvoraf lægen til ægudtagningen fik i alt 4 æg ud. Heraf blev 3 befrugtet og 2 af dem udviklede sig som ønsket.

Vi var umiddelbart fortrøstningsfulde, for der skulle jo kun et æg til og vi havde den gang ingen ide om, hvad “normalen” var for en succesful i behandlingen.

Jeg fik lagt 1 friskt befrugtet æg op på 2. dagen, og det sidste æg ville klinikken forsøge at dyrke videre til blastocyststadiet (Dag 5). Men desværre stoppede ægget med at dele sig på 4. dagen, som nu måtte vi heppe på det æg jeg havde fået lagt op!

Hvorfor ikke sætte 2 æg op!?

Den dag i dag forstår jeg stadigvæk ikke, at de ikke lagde begge æg op, når de vidste, at jeg ikke havde voldsomt mange æg at gøre med. Det havde nok ikke gjort en forskel, men ville have været et forsøg værd i mine øjne. Men deres retningslinjer foreskrev dengang, at de ikke lagde mere end 1 æg op, da der var en øget risiko for komplikationer ved tvillingegraviditeter…. Min umiddelbare tanke var dog, at chancen for graviditet vil have være så meget større, ved at sætte 2 æg op….. Ved ikke om der er andre end mig, som har oplevet det?

Men havde deres strategi nu lykkedes, ville det have været en noget lettere proces for os til det næste forsøg, hvis vi havde fået et æg i fryseren. Det ville nemlig betyde, at Søren ikke skulle igennem en ny TESA og jeg endnu en ægudtagning.

Tillykke – nu er I jo i realiteten gravide  

Beskeden kom fra den læge, der netop havde sat ”guldægget” op i min livmoder, ligesom vi var på vej ud ad døren efter vores allerførste ægoplægning…… Den kommentar gjorde os ikke mindre forventningsfulde eller håbefulde, og vi regnede helt ærligt ikke med andet end en positiv graviditetstest,…. måske var vi en anelse naive eller blot utrolig optimistiske!

Åh nej!

Da min menstruation kom, var jeg fuldstændig i chok og mentalt ødelagt. Min verden kollapsede, og det tog flere dage inden jeg kunne samle mig igen. Jeg havde på daværende tidspunkt ingen i min omgangskreds, der havde været eller var igennem fertilitetsbehandling, så jeg havde ikke på nogen måde kunnet forberede mig på denne situation, som var helt igennem forfærdelig.

I løbet af det første halve års tid af vores fertilitetsbehandling, havde flere af mine veninder inkl. min lillesøster, på helt naturlig vis fået 2 streger på deres graviditetstest. Det var et hårdt salg i hovedet hver gang, og når jeg havde sundet mig lidt, fulgte endnu en graviditet….

Jeg havde så svært ved at glædes på andres vegne, og følte mig til tider som et utrolig dårligt menneske og ikke mindst veninde, når jeg ikke kunne unde andre deres babylykke! Måske du har prøvet at have det lige sådan!?

Op på den forbandende hest!

Vi måtte atter op på den berømte hest igen og i gang med et nyt forsøg, men lige meget hjalp det. Andet og tredje forsøg gav kun 1 æg til oplægning på 2. dagen. For hvert forsøg fik vi færre og færre æg ud, og det efterlod os med en masse afmagt.

Vi var ulykkelige og frustrerede, og følte ikke dengang at der blev taget hånd om os, specielt ikke alt det mentale trummerum der fyldte, særligt hos mig. Søren var støttende og meget forstående, men han kan nok skrive under på, at jeg ikke altid var helt let at leve sammen med til tider. Den ene dag kunne jeg godt klare en kæk kommentarer, men næste dag brød min verden næsten sammen, bare han sagde bøh! …Stakkels mand!

Ikke et game for sarte sjæle

Fertilitetsbehandling er bestemt ikke for sarte sjæle, og jeg ville ønske, at jeg havde kunnet finde støtte og ikke mindst forståelse i et fællesskab, ligesom jeg i dag har fundet Fertilitetsbaby og Fertilitetsliv, hvor jeg nu er blogmanager og månedlig udgiver blogindlæg til førstnævnte. Jeg ville så gerne have haft nogen at læne mig op ad og spejle mig. Og ikke mindst nogen som kunne bekræfte mig i, at de tanker og følelser jeg havde, var normale for den situation vi nu var i.

Hver gang vi trådte forventningsfulde ind i venteværelset på Horsens sygehus, blev vi ramt af modløshed og ligegyldighed. Her sad vi gang på gang sammen med andre par, som alle sammen var i fertilitetsbehandling, og som så inderligt gerne ville være forældre, og så kunne vi ikke engang tale med hinanden, – det var svært nok at få fremstammet et hej.

Det mentale underskud påvirkede helt sikkert også vores måde at håndtere de mange nederlag på, og vi var nok heller ikke altid særlig large eller fair over for personalet, som umiddelbart kunne få skyld for det meste…. Ikke noget vi ytrede, men som vi talte om derhjemme, når bølgerne gik lidt højt.

Alternativ behandling

Det var så frustrerende, ikke at kunne gøre noget selv. Godt nok havde jeg forsøgt mig med lidt alternativ behandling i form af akupunktur og en meget alternativ terapeut. Men da det ikke virkede med det samme, opgav jeg. Jeg tror det mest af alt handlede om, at jeg ikke var tilstede eller kunne mærke min krop , men i stedet for kørte min hjerne på højtryk….

Måske nogen af jer kan nikke genkendende til det, at man fuldstændig lukker af for at mærke det man gennemgår/gennemlever helt ned i kroppen. Jeg er sikker på, at jeg til sidst ikke kunne mærke mig selv, jeg fulgte bare med til den næste fertilitetsbehandling og herefter trykkede på repeat!

Fjerde og sidste forsøg i Horsens

Tilbage til det sidste og mest demotiverende forsøg, nemlig fjerde forsøg som slet ingen æg gav til oplægning. Beskeden fra Horsens sygehus var klar: ”Lad nu vær med at gå ud i det private og bruge en masse penge, for vi tror heller ikke de kan hjælpe jer…”

Shit en besked at få…. lige der i telefonen, havde en læge netop fortalt mig, at hun ikke gav os mange chancer for at blive gravide med ”hinanden” i fertilitetsbehandling overhovedet! Med den besked blev vi afsluttet i Horsens.

Den forbandende læge skulle ikke få ret!

Derfor valgte vi at kontakte IVF-SYD…. Dog sad ordene fra lægen på Horsens sygehus fast i min hukommelse, og jeg havde derfor behov for en plan B.

Læs næste indlæg om vores overvejelser og godkendelsesproces til adoption.

Har du spørgsmål til vores fertilitetsforløb, er du meget velkommen til at skrive et spørgsmål herunder.

Tak fordi du havde lyst til at læse med 🙂

Kærligst Anja

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 10 – 35+0 og jeg burde have været højgravid!

7.-13. maj – Indlægget kan læses på 4-5 min.

Dag 64 – Nu uden ilt

Elliott var sent aftenen forinden blevet sat ned i tryk 5 og han havde klaret ændringen flot og havde ligget med omkring 25% ilt det meste af natten.

Hertil formiddag fik jeg hjælp af hele 2 sygeplejersker, en uddannelsesansvarlig og en “alm.” sygeplejerske, så Elliott kunne hurtigt få skiftet tryne og grime. Grimen blev i dag et nummer større og hed nu 26-32 cm i omfang. Skiftet klarede han helt uden ilt, så der skete virkelig fremskridt dag for dag.

Nyvasket med ren tryne og grime 🙂

Forsøgte med endnu en amning, men Elliott virkede træt og derfor puttede jeg ham tilbage i hans seng. Men over middag fik vi atter ammesucces, og så et helt kvarter!

Resten af dagen nød vi i hinandens selskab, dog uden yderligere succes ammefronten.

Liverpool vandt 4-0 over Barcelona, så jeg var sikker på, at Søren vil være i ekstra godt humør i morgen, når han kom og hyggende med os.

Dag 65 – Når vi var sammen om Elliott ❤️

Vægt: 2232 gram, Længde: 42,5 cm, Hovedomfang: 30,5 cm

I dag hjalp vi hinanden med at pusle, vaske og skifte tryne og grime på Elliott og igen uden ekstra ilt. Det var så dejligt de gange, hvor Søren var forbi, mens Ellienor var i dagpleje. Det betød, at Søren og jeg kunne være fælles om Elliott, og derigennem få nogle unikke oplevelserne sammen med ham.

I weekenderne var vi jo ofte opdelt, sådan at vi havde hver ”vores” barn, med undtagelse af de gange, hvor vi tog Ellienor med på tur.

I dag blev Elliott for første gang vejet uden c-pappen og vi fik derfor den første reelle vægt, uden noget udstyr på. Far fik efterfølgende puttetjansen 😊

Dag 66 –  Ingen tryk 4 i dag, men 3 x amning!

Elliott havde haft en lidt hård nat. Han pressede meget for at komme af med afføring og havde derfor været mere ilt-krævende. Så valget om at stoppe med lactulose i går, var nok ikke det helt rigtige, så den påbegyndte vi igen.

Det var så vildt at se hvor meget de forskellige ting påvirkede ham. Samtidig var jeg begyndt at kunne tolke hans signaler bedre og bedre dag for dag.

Ingen tryk 4

Han skulle have været nede i tryk 4 i dag, men lægen vurderede til stuegang, at efter nattens strabadser, måtte vi vente ØV! Men heldigvis var der gang i amningen og det lykkes hele 3 gange i dag…..

Min søster kom atter på Skejby for at sidde med Elliott, mens jeg tog hjem og spiste aftensmad og puttede Ellienor❤️

Dag 67 – Nu med hovedbevægelser 🙏🏼

Dagen startede med en ammesucces på hele 22 minutter, herefter fik Elliott et tiltrængt bad….. Den resterede del af formiddagen og helt hen på eftermiddagen, var han fuldstændig smadret og sov nærmest dagen væk. Det var tydeligt, at både bad og amningen kostede kræfter for ham, men det er heldigvis kun positivt.

Amning var hårdt for den lille mand….

Til aften kom den resterede del af familien på deres sædvanlige weekendophold. Farmand sad med Elliott om aftenen, hvor han stille og roligt begyndte at bevæge sit hoved fra side til side.

Inden puttetid lykkes endnu en amning 🙏🏼

Dag 68 – Legedag i Leo’s

Vægt: 2332 gram (+ 110 gram på 3 dage)

Afdelingen ringede efter mig fra morgenstunden, da Elliott virkede suttelysten, men i stedet for at sutte, faldt han bare i søvn… Dog lykkedes det til hans kl. 10-måltid.

Efterfølgende tog vi Ellienor med i Leo’s Legeland, hvor vi mødtes med hendes kusiner, moster og onkel. Der blev leget igennem og både børn og voksne trængte efterfølgende til en fælles middagslur på værelse 20 på Forældrevingen.

Dag 69 – 35+0 i dag og nu med sokker!

Nu med sokker på de små fusser.

Burde være højgravid….

Det var ret vildt at tænke på, at jeg burde have været højgravid på daværende tidspunkt og stadigvæk ville have haft hele 5 uger til termin…. I stedet for, var jeg mor til en skøn lille dreng på knap 10 uger!

Moderens tålmodighed sejrede atter denne morgen, da Elliott blev ammet 15 minutter efter 15 minutters kamp!

Da Ellienor og farmand havde spist morgenmad joinede de os på stue 5 og vi sad alle 4 og hyggede os en lille times tid i sengen – familietid ❤️

Altså mor og Elliott hyggede sig, – mens Ellienor helst ville uden om morens ønske om et familiebillede 😂

Dag 70 – 10 uger gammel – Tillykke med din runde dag Elliott ❤️

Amningen var endelig begyndt at gå rigtig godt og jeg var så småt begyndt at reducere den mængde mælk, som Elliott efter en amning skulle suppleres med via sonden. Det var et lidt svært regnestykke, da jeg skulle forsøge, at vurdere hvor meget han fik ved hver amning. Så alt efter hvor langt tid amning tog, hvor meget og hvor effektivt han suttede, havde betydning for, hvor meget han skulle suppleres med i hans sonde.

Nu med tøj på – Elliott havde levet de første 10 uger kun med ble

Stuegang

Til stuegang fik vi besøg af vores kontaktlæge, som vurderede at Elliott skulle skrues ned i tryk 4 og hvis han klarede det fint, ville hun overveje HNF, High-Nasal-Flow. Det ville sige at han snart ville komme helt ud af c-pappen og skulle kun have et lille sommerfugl-lignende plaster på kinderne….

Til eftermiddag kørte jeg hjem og hentede Ellienor i dagplejen, mens Søren sad hos Elliott. Vi planlagde lidt fra uge til uge, hvornår hun skulle komme på besøg…… Og i dag trængte jeg bare sådan til at se hende 😊

Sidst på aftenen skete der store ting, da Elliott efter 10 uger i kuvøse, sagde godaften til hans nye seng i form af en vugge (Dog hospitaludgaven)

Sover trygt og godt med vågelampe/babyalarm 🙂
Så fin, – dog ikke så praktisk med alle c-pap slangerne…

Har du ikke fået læs sidste indlæg, kan du læse det HER!

FacebookDel blogindlæg på facebook

Boganmeldelse – Kære Zoe Ukhona

(Reklame) Som I måske ved, er jeg blevet en del af et fantastisk blogfælleskab Bloggers By Heart. Et fællesskab, som giver mig inspiration, støtte og ikke mindst viden indenfor et felt, jeg kun har et par måneders erfaring i…..

I maj måned kører Readathon serien hos Bloggers By Heart, som giver dig inspiration til sommerens læsning, anmeldt af mig og mine kære medbloggere!

Her hos mig på frufaber.dk, får I min vurdering og anmeldelse af “Kære Zoe Ukhona” skrevet af Pelle Hvenegaard udgivet af chri chri journal i samarbejde med People’sPress.

Billede på forsiden af bogen, der smelter mit moderhjerte.

Til vores elskede datter Zoe Ukhona

Sådan starter den bog, som jeg har grint, grædt og ikke mindst genkendt mig selv i.

Denne livsbekræftende og meget personlig fortælling, omhandler forfatteren og hans hustru Caroline’s 6 år lange og opslidende kamp, for deres ønskebarn.

Bogen er skrevet og dedikeret til deres datter Zoe Ukhona, som de endelig fik i armene, i deres midlertidige lejlighed i Pretoria, Sydafrika i efteråret 2016.

”Kære Zoe Ukhona” fortælles i et legende sprog med en god portion humor, selvindsigt og masser af kærlighed,- og tro på, at deres fælles projekt nok skal lykkes!

Jeg, som læser, bliver fra første færd, taget med på deres kærlighedsrejse, som både er smuk, humoristisk og lettere komisk til tider! Men også utrolig inspirerende og aftabuiserende i forhold til både fertilitetsbehandling og adoption.

Deres kærlighed er fra begyndelsen af deres forhold så stærk, at de indenfor det første halve års tid, beslutter sig for at droppe beskyttelsen og se hvad der sker! Men vejen til ønskebarnet er snørklet, med utallige fertilitetsforsøg og lige så mange negative graviditetstest til følge.

Lys i mørket

Men ind imellem alt det mørke og opslidende fertilitetshelvede, som forfatteren selv benævner det, formår parret dog på inspirerende vis, at udnyttet tiden på at rejse og leve! Og nå ja, blive gift under vinrankerne hjemme hos forfatterens egen far – helt uden brudens vished om det forestående bryllup……. så SMUKT og rørende!

Udover at være en bog til datteren, så har Pelle Hvenegaard også haft en klar ambition om, at bogen skal kunne bruges til at bryde tabuerne omkring fertilitetsbehandling og adoption. Det synes jeg bestemt han lykkes med!

Bogen har inspireret mig til, at springe ud i et lignende bogprojekt til mine børn, blot med fokus på deres unikke tilblivelseshistorie gennem ægdonation.

Så Pelle, tak for inspirationen og modet til at dele ud af jeres historie.

Slutteligt!

”Jeg kalder på dig” synger Rasmus Seebach!

Og jeg vil for altid tænke på Pelle og Caroline, som bogstaveligtalt står på toppen af Kilimanjaro og kalder på deres kommende barn…….smukt ik’?

På daværende tidspunkt var deres datter, Zoe Uhkona, blot 20 dage gammel.

I morgen kan du læse næste boganmeldelse i Bloggers By Hearts Readathon serien, når næste anbefaling udgives hos “Teklas køkken” kl. 9.00. Jeg glæder mig til at se, hvad Tekla synes om “Nemt glutenfrit” og “En familiebog om cøliaki”.

Hvis ikke du har læst gårsdagens anmeldelse, kan de springe ind på “5fodspor” og læse Helles anmeldelse af romanen ‘Hvor flodkrebsene synger’.

Bogen er både blevet læst og lyttet til 🙂 En ekstra bonus er, at Pelle Hvenegaard selv har indtalt den, hvilket bare gør den endnu mere autentisk!

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 9 – Elliott uden ilt!

30. april – 6. maj 2019 – Indlægget kan læses på 5 min

Dag 57 – Moren helt rundforvirret fra morgenstunden

Puha sikke en morgen. Jeg havde sovet over mig, og da jeg tjekkede min telefon, kunne jeg se, at der er kommet brev i min E-Boks fra VIA. Shit tænkte jeg, så var min karakter på projektopgaven allerede ankommet……

Jeg åbnede straks ”brevet” og så et 5-tal, et A og et 12-tal og tænker øv et 5-tal, men okay så er opgaven i det mindste bestået…. Indtil det går op for mig, at der jo ikke var et 5-tal på den nye skala……. Fu… ”JEG HAR FÅET 12”!!!!

Da jeg havde sundet mig et kort øjeblik, skyndte jeg mig over til Elliott, hvor jeg straks gik i gang med vores daglige rutiner. Han fik en grundig elevatorvaske, med skift af tryne og grime og til sidst et bleskift, inden turen gik ud til mor og lidt tiltrængt puttetid.

Til eftermiddag kom min søster og sad med Elliott, da jeg havde besluttet at køre hjem at spise og putte Ellienor, inden jeg atter kørte retur til Skejby

Dag 58 – Stolt mor 🙂

”Sødeste Elliott, du vokser og vokser og det samme gør din mors kærlighed til dig. Du er, til trods for din unge ankomstalder, allerede en stærk og bestemt lille dreng.”

Sygeplejerskerne på afdelingen roste ham til skyerne og lægerne var imponeret over hvor godt han klarede sig, hvilket gjorde mig som mor vildt stolt og samtidig utrolig tryg.

Til stuegang overvejede de, at reducere hans tryk ned i lungerne til 5, fordi han klarede sig så godt og mere eller mindre lå på 21% ilt svarende til atmosfærisk luft.

Aftenen sluttede af med et tiltrængt bad, som Elliott så ud til at nyde 😊 Han var begyndt at klare hans badeture uden behov for ilt hele tiden. Det vil sige, at han formåede, som på billedet, at være uden ilt i perioder. Det var så dejligt, at se hans ansigt uden grime og tryne.

Elliott – lækker og nyvasket 🙂

Dag 59 – En tiltrængt slapperdag

En fuldstændig afslappende dag, hvor Elliott og jeg bare lå og hyggede os fra morgenstunden og helt hen på eftermiddagen, kun afbrudt af en kort kaffepause med en kære veninde.

Vi fik i løbet af dagen besøg af en af vores tidligere sygeplejersker fra Elliotts tid på intensiv stue 7. Hun mente, at vi måske kunne komme hjem i THO allerede om et par ugers tid. THO er Tidlig-Hjemme-Ophold, hvilket betyder at vi kunne blive udskrevet fra afdelingen, men stadigvæk ville blive fulgt derhjemme af afdelingens THO-sygeplejersker.

Åh…tanken om at kunne komme hjem virkede fuldstændig surrealistisk, men hvor ville det være fantastisk, hvis udsigten til at komme hjem, blot var 2 uger ude i fremtiden…. Og derfor skulle amningen altså også snart til at lykkes på daglig basis, i dag havde ikke været succesfuldt!

Dag 60 – Date Night

Søren og jeg var hos Elliott det meste af dagen, da vi hertil aften skulle ud at spise på Michelin-restauranten, MeMu i Vejle. Det glædede vi os til 😊

Ellienor var afsat til mormor og bedstefar i Juelsminde og min søster kom og var sammen med Elliott. Det var virkelig en gave, at min søster havde lyst til at være hos ham, da det gjorde det en lille smule lettere at “forlade” ham.

Vi var blevet opmærksomme på, at når Elliott lå ude hos en af os, så lavede han sjældent fald i iltmætning og de få han lavede rettede han selv. Det var positive tegn.

Dag 61 – Elliott 2 måneder i dag

Jeg afløste min søster kl. 9.00, lidt træt og ør i kroppen, efter en forrygende aften på Restaurant Memu med lækker mad og tilhørende vinmenu.

Et besøg værd og ikke mindst et tiltrængt getaway 🙂

Derfor var det også ekstra dejligt, at Elliott havde lyst til at putte og hygge med sin mor det meste af dagen. Han var begyndt at være mere og mere vågen og jeg var så småt begyndt at kunne pludre lidt med ham.

Hen på eftermiddagen kom vores kære naboer x 2 på besøg. Jeg havde sørget for, at lave lidt lækkert tapas i køkkenet på Forældrevingen. Det blev til endnu en hyggelig aften, dog i knap så luksuriøse rammer, som dagen før, men det betød ikke spor, for selskabet fejlede bestemt ingenting. Det var bare rart og trygt, at være sammen med mennesker, som holder af en og ville en det bedste 🙂

Kl. 22 sagde jeg godnat til Elliott og gik i seng.

Dag 62 – Besøg af gudforældrene

Far fik hyggestunden fra morgenen, mens Ellienor og jeg tog vores sædvanlige tur til stranden med det obligatoriske smut forbi Lagkagehus efter kaffe og en børnebolle.

Bellevue Strand

Til formiddag fik vi besøg Elliotts gudforældre og deres søn Magnus, som kom med brunch. Det fandtes ikke noget bedre under vores indlæggelse end når vi fik besøg, og de så ovenikøbet havde mad med 🙂

Resten af dagen gik med hygge på stue 5 og ikke mindst utallige forsøg på amning, dog uden held igen i dag……

Dag 63 – 9 uger gammel

Vægt: 2212 gram

Elliott havde haft en god nat sammen med en ny-ansat sygeplejerske på afdelingen. Elliott havde haft tynd mave, så hun havde undladt at give ham lactulose.

Amningen lykkes endelig i dag á 2 x 10 min., jubiii! Det blev fejret sammen med mormor, der var kommet forbi til en gang frokost. Det var utrolig betryggende, at have sin mor så tæt på og at hun ofte kiggede forbi. Det var rart at vide, at jeg kunne ringe efter hende, hvis jeg havde behov for det.

Til stuegang var det vores søde kontaktelæge, der kom forbi. Hun vurderede, at det var på tide at vi prøvede, at skrue Elliott ned i tryk 5. Samtidig nævnte hun, at der nok ikke ville gå så lang tid, før vi nærmede os en familiestue!

En familiestue var et lille værelse på afdelingen, som man havde for sig selv. Ideen var, at vi som forældre skulle varetage det meste af plejen af vores barn selv og dermed også have mere privatliv som indlagt familie.

Om eftermiddagen tog jeg til informationsmøde omkring THO – Tidlig-hjemme-ophold. Da jeg kom tilbage på stuen sammen med forældrene til vores stuekammerat, var der total kaos. Det viste sig, at den sygeplejestuderende, som var tilknyttet vores stue, var besvimet og nu var i færd med at blive kørt væk fra afdelingen til observation…….

Aftenen sluttede af med en tiltrængt hyggestund med mini E.

FacebookDel blogindlæg på facebook

Uge 8 – Amning, øjenundersøgelse og 2 kilos babyboy!

23 – 29. april – Indlægget kan læses på 5-6 min.

Dag 50 – En ny hverdag

Jeg var så småt begyndt at vænne mig til, at hverdagen var blevet en lille smule anderledes, efter flytning fra intensiv stue 7. Nu handlede det ikke længere om overlevelse og kritiske stillingstagende, men i stedet for om amning, amning og atter amning.

Sådan ser man ud, når man har knoklet for føden 🙂

Jeg var meget opsat på, at amningen skulle lykkes. Derfor havde jeg lavet en aftale med sygeplejerskerne om, at de skulle ringe efter mig, hvis Elliott gav udtryk for at ville ammes. Hertil morgen forsøgt jeg fra morgenstunden, uden held og kl. 10 ringede de fra afdelingen og sagde at han virkede til at være suttelysten. Men heller ikke denne gang lykkes det og det samme gjaldt for kl. 22!

Jeg var nærmest flyttet ind på stue 5, kun afbrudt af mine egne måltider og den vigtige nattesøvn. Det var virkelig rart at kunne være så tæt på Elliott i løbet af hele dagen og dermed kunne fornemme ham på en helt anden måde. Her lå lige så fint og sov i kuvøsen, mens jeg sad i sengen ved siden af og skrev på min projektledelsesopgave. Den skulle i øvrigt afleveres sidst på ugen, så jeg havde lidt travlt.

Jeg havde talt med flere af de indlagte børns mødre. Flere af dem gav udtryk for at de havde det svært med, ikke var indlagt sammen med deres barn, altså på samme stue. Jeg derimod, synes det var helt perfekt, specielt i de første 4-5 uger, hvor Elliott var kritisk….

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke det havde været særlig gunstigt for mig som mor. Jeg ville ikke have haft lyst at skulle overvære alle hans fald i iltmætning og puls, både dag og nat. Jeg var derfor utrolig taknemmelig for vores værelse på Forældrevingen, selvom det selvfølgelig heller ikke var uden udfordringer.

Dag 51 – Ammesucces

Vægt: 1780 gram, Længde: 40 cm, Hovedomfang: 27,5 cm

En dag hvor alt, hvad angik amning lykkes!

3 gange i alt af henholdsvis 2 x 30 min og 1 x 10 min. Det var så dejligt, at vi fik nogle succesoplevelser, da det på ingen måde var givet, at amning hos en for tidligt født ville kunne lykkes.

Om eftermiddag kom Søren og Ellienor og der blev hygget med leg og madlavning på Forældrevingen. Vi spiste aftensmad sammen, hvorefter Søren gik over til Elliott, mens Ellienor og jeg legede i legerummet, inden sengetid 😊

Dag 52 – Øjenundersøgelse

Vi gik alle sammen over for at sige godmorgen til Elliott, inden Søren og Ellienor kørte retur til Hedensted, så frk. E kunne komme i dagpleje.

Til formiddag skulle Elliott have foretaget sin 2. øjenundersøgelse. Jeg assisterede med at holde ham fast, mens lægen kiggede i Elliotts øjne og sygeplejersken gav ham lidt sukkervand, så han kunne slappe af. Elliott øjne så heldigvis fine ud og der var ingen grund til bekymring. Elliott skulle derfor først tjekkes igen om 2 uger.

Da Elliott er født så meget for tidligt, var hans øjne ikke fuldt færdigudviklet ved fødslen. Derfor var der risiko for at der kunne støde komplikationer til, som i værste tilfælde kunne ende med blindhed. Mere almindelige konsekvenser af hans præmaturhed var en let øget risiko for f.eks. at blive nærsynede, langsynede eller få en bygningsfejl.

Dag 53 – Nu kunne han holde varmen selv

Elliott var blevet så godt til at holde varmen selv, så hans varmelegeme i kuvøsen nu kun stod på 30 grader. Dette betød, at han kunne komme ud af kuvøsen, så snart han ikke længere havde behov for c-pappen.

Hertil morgen bliver han kortvarig ammet, men kunne ikke koncentrere sig og lå bare og kiggede nysgerrig rundt på omgivelserne.

Istedet for amning, blev det til en hyggestund med masse af øjenkontakt 🙂

Dag 54 – Vind i håret

En stille og rolig dag, hvor vi alle 3 kiggede til Elliott fra morgenstunden. Mens Søren sad med Elliott, fik Ellienor og jeg handlet lidt ind og rydde op på vores 20 kvm. store værelse på Forældrevingen. Utroligt som et lille værelse kan rode, men samtidig også være rigeligt plads til 3 “mand”. Ellienor sov på en lille sofa op imod vores dobbeltseng, lettere interimistisk, men det fungerede!

Da Ellienor og Søren var kørt retur til Hedensted, hoppede jeg på min cykel og susede et par gange rundt op Skejby sygehus. Jeg forsøgte dagligt, at få bare en lille smule motion, enten ved at gå eller cykle en tur rundt om sygehuset. Det lyder måske ikke af så meget, men for mig var det en måde at samle mine tanker og blot få lidt vind i håret og fornyet energi.

Dag 55 – Åh nej ikke hovedet….

Endnu en dag startede med et ammeforsøg og i dag lykkedes det heldigvis.

Til stuegang delte sygeplejersken og jeg en fælles bekymring om en væskeansamling i baghovedet på Elliott…. Ventetiden føltes lang indtil lægen endelig, lettere tørt konstaterede, at det blot var en væskeophobning. Årsagen var at hans kranieplader, som stadigvæk var ”åbne”. Pyha synes lige det blev lidt for ”spændende”.

Moster havde været på besøg det meste af dagen og efter stuegang kører vi ud til Risskov og får at få en is hos Okkels. De laver de lækreste italiensk is.

Dag 56 – 8 uger og nu er Elliott snart en 2 kg’s baby!

Vægt: 1985 gram

8 uger gammel og med ny stue-veninde!

Elliott havde haft en god nat, dog lavede han fortsat fald i iltmætning, men de fleste hentede han selv.

Til stuegang blev Elliott et par ledninger fattigere. Lægen vurderede, at han var så god til at hente sine fald i iltmætning, at han ikke behøver at have de ekstra elektroder til overvågningen på!

Elliott havde i løbet af eftermiddagen/aftenen brokket sig gevaldigt, hvilket godt kunne skyldes at han ikke havde været af med afføring i løbet af dagen. Men morens fiduser hjalp ikke meget, så derfor endte det med, at en af afdelingens garvede sygeplejersker kom forbi. Hun lavede siddende bugpres på ham, hvilket resultere i en kæmpe portion… Sådan Elliott!

Lille mus, nu med sut 🙂

FacebookDel blogindlæg på facebook